x

Three Trapped Tigers gæster Atlas

Three Trapped Tigers gæster Atlas

Det britiske band Three Trapped Tigers udgav i maj måned debutalbummet "Route One Or Die", der har begejstret hjemlandets anmeldere i medier som BBC, NME og Uncut. Albummet har også tidligere været med i opløbet i forhold til at modtage den prestigefulde Mercury Prize i år.

Bandet har ry for at være et formidabelt liveorkester, der ikke er blegt for at bevæge sig i så forskellige genrer som rock, electronica, jazz, dance og metal, og nu er der mulighed for at opleve det sprælske orkesters kunnen ved selvsyn, når Three Trapped Tigers den 3. november lægger vejen forbi Aarhus-spillestedet Atlas, der skriver følgende om bandets musik i en pressemeddelelse:

Three Trapped Tigers spiller energisk mathrock baseret på synths, guitar og trommer. Rytmerne hopper og danser rundt i et stort og nøje struktureret virvar, og trækker paralleller til kunstnere som Battles, Aphex Twin, Don Caballero, Squarepusher og Autechre.

Three Trapped Tigers giver koncert på Atlas onsdag den 3. november klokken 21.00

Billetpris 80 kr. eks. gebyr

Forsalg fra onsdag den 20. juli kl. 10.00


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA