x

RAW Festival 2011 tæller ned

RAW Festival 2011 tæller ned

70 etablerede såvel som upcoming navne er klar til at indtage de syv scener i Carlsberg-bydelen i det vestlige København i forbindelse med endags-ravefestivalen RAW.

I år leverer RAW en større udgave af festivalen end nogensinde. På plakaten kan man i år finde alt fra techno, house og elektro til hiphop, reggae og bass, der ifølge arrangørerne vil sætte nye standarter inden for dansk klubkultur.

Rammerne omkring RAW vil bestå af dekorationer og visuals som giver associationer til industri, storby, råhed og Blade Runner, en scenografi, som ifølge arrangørerne passer perfekt til Carlsberg-bydelens lidt rå omgivelser.

Bass-scenen, som også kaldes for Arena 3, er en af de helt store i år, og er bygget op af gamle skibscontainere. Hovednavnet på denne scene er den engelske dubstep-stjerne Benga (th. på billedet), der desuden er medlem af gruppen Magnetic Man sammen med Skream (tv. på billedet) og Artwork. 

Red Bull Music Academy, som er med til at præsentere scenen, sørger for navne som jamaicanske The Scientist og dj Semtex. Semtex vil være i selskab med to af Englands største grime-rappere, RoxXxan og MC'en Scru Fizzer. Til sit show har Semtex yderligere inviteret nogle unge fans med sig på scenen, nemlig de danske grime-kunstnere Kesi og Benny Jamz fra B.O.C.

Programmet for RAW Festival 2011 kan findes via RAWs hjemmeside.

RAW 2011 løber af stablen den 13. august fra kl. 18.00-07.00 i Carlsberg-bydelen ved Valby og Vesterbro.

Husk kontanter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA