Nyhed

MetroXpress inviterer til koncerter

Blandt andre Medina og Outlandish giver koncert, når gratisavisen fejrer 10-års fødselsdag i morgen

I morgen fredag den 2. september fejrer gratisavisen MetroXpress 10-års fødselsdag og inviterer derfor til fest og koncerter i TAP 1 i København.

På programmet finder man D' Store Mix, Burhan G, Outlandish og Medina (billedet), som hver især vil spille i minimum 50 minutter, så aftenen byder altså på fire hele koncerter.  

De genopståede D' Store Mix består af Krede & Madvig, som vil sørge for at opvarme scenen og publikum, og dj'en Rasmus Stabell samt Anders Beinholt vil fungere som konferenciers på aftenen. Stabell er mest kendt som den ene halvdel af producer-teamet Providers, der blandt andet står bag Medinas gennembrudsalbum "Velkommen til Medina", og derudover har Stabell produceret for navne som L.O.C., Outlandish og Rasmus Seebach.


Programmet ser foreløbigt ud, som følger:

19:30 - 20:45 D' Store Mix

21:00 - 22:00 Burhan G


22:30 - 23:20 Outlandish

23:50 - 00:50 Medina

I september 2001 var Metroexpress landets første gratisavis, som blev udgivet dagligt. I begyndelsen blev avisen kun uddelt i hovedstaden, men kort efter fulgte udgivelse i Aarhus og efterfølgende i resten af landet. I 2004 blev distributionen af avisen øget, og blev med avisens egne ord landsdækkende.


MetroXpress holder 10-års fødselsdag i overmorgen fra kl. 19.00.

Billetter kan købes via Billetlugen, og som Klub GAFFAmedlem kan du købe billetter for 80 kroner + gebyr.

ANNONCE