x

Björk: Rockbands har altid været underlige for mig

Björk: Rockbands har altid været underlige for mig

I dag udgiver Björk sit syvende internationale studiealbum, "Biophilia", som allerede har fået masser af omtale og mange roser, blandt andet fem stjerner i GAFFA. Albummet består ikke blot af 10 nye sange, men også af en række applikationer til både iPhone og iPad – apps, som man kan bruge til at videreudforske albummets særegne univers.

GAFFA har fået en længere snak med Björk om det nye album og hendes særegne univers. Interviewet kan du læse i GAFFAs novembernummer, der er på gaden fredag den 4. november, men her får du lige en forsmag.

Hvorfor har du besluttet dig for at skabe et helt univers omkring dit nye album med iPad- og iPhone-applikationer i stedet for "bare" at udgive et album til 10 nye sange? Er "bare" et nyt album ikke godt nok længere, eller?

– Vi må ikke glemme, at "bare" et album også er et format, og at intet format er "korrekt". Det er ikke noget tilfælde, at albums fra 70'erne og 80'erne, med kunstnere som Genesis og Fleetwood Mac, havde den længde og det format, de havde. Det var vinylens tid, og de var barn af deres tid. Jeg har givet livekoncerter, har skabt videoer, cd'er og dvd'er, og apps er ikke så meget anderledes for mig. For mig er det stadig min musik.

– Men på den anden side, så begyndte jeg at skrive dette album på en touchskærm i efteråret 2008. I foråret 2010 afsluttede jeg sangene og havde besluttet mig for at involvere naturelementer, musikvidenskab og interaktivitet på albummet, i form af programmer til touchskærme. Jeg havde arbejdet på det i to år. Så blev iPad'en lanceret, og det virkede som et spild ikke at udgive albummet på touchskærm, når den var skrevet på en touchskærm.

Albummet handler i høj grad om at kombinere natur med musik og videnskab, såvel i tekst som lyd og melodi. Kan du fortælle lidt mere om, hvorfor du finder den kombination så fascinerende?

– Som sagt, efter at jeg var blevet fascineret af at arbejde med touchskærmen – som hed en Lemur, da iPads ikke var kommet ud endnu dengang – skulle jeg bestemme, hvordan jeg skulle udarbejde musikken, og hvad jeg ville arbejde med på skærmen, og den mest naturlige ting for mig er naturen. Så vi programmerede en sang, som vokser som krystaller, en sang, hvor gamelan-arrangementet (indonesisk slagtøjsgruppe, red.) formerer sig som vira, en sang, hvor basgangen er et pendul, og lyn spiller bassen i en anden og så videre. Hvis opgaven var at skabe mønstre, jeg kunne skabe musik med, så var det letteste for mig at tilrettelægge dem med simple referencer fra naturen.

Hjemmelavede og sjældne instrumenter

På albummet bruger du en række hjemmelavede instrumenter og meget sjældne instrumenter såsom som musikalske penduler, et gamelan-celesta, en Tesla-transformator (transformator udviklet i 1891 af Nikola Tesla til undervisningsbrug, underholdning med mere), et digitalt pibeorgel og så videre. Hvorfor alle disse "mærkelige" instrumenter?

– Tjah, rockbands har altid været underlige for mig, så hver sin smag. Men det skyldtes funktionelle årsager. Efter at jeg havde bestemt sangenes strukturer i touchskærme, skulle jeg lægge mig fast på, hvilken støj de skulle udsende. Så jeg fik ganske enkelt fat i et pibeorgel, som kan forstå digitale signaler, så jeg kunne plugge det ind i touchskærmen. Det er tilsvarende for gamelan-celestaen. Jeg havde ikke råd til en gamelan (indoneisk slagtøjsorkester, red.), så jeg tog et gammelt celesta (klaver med stålstænger i stedet for strenge, red.) og tog indmaden ud af det og erstattede tonerne med bronze-tangenter som dem i gamelanen. Det er derfor, vi kalder det et gamelesta. Og så sørgede vi for, at det kunne forstå digital information, så vi kunne koble det til touchskærmen.

– Pendulet var mere kompliceret. Jeg kontaktede folk på MIT (Massachusetts Institute of Technology, prestigefyldt teknisk universitet, red.) i Boston, som hjalp mig med at bygge en pendul-harpe. Det virkede som en naturlig ting på mig at have tyngdekraften til at drive det, især efter at have spillet elektronisk musik så lang tid, hvor det mønster, du arbejder med – 4 on the floor – ikke er særlig fleksibelt. Pendulet gennemgik adskillige stadier gennem to år, indtil det var klart en uges tid inden den første koncert. Men det var det hele værd, da jeg stod ved siden af det i Manchester og spillede det fra min iPad og sang løs.

Læs hele interviewet i GAFFA november, der er på gaden 4. november.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA