Nyhed

Så er Copenhagen Sessions i luften

They Shoot Music Don't They har forladt Wien til fordel for København, hvor de en kold aften i oktober filmede en akustisk session med californiske Crafts Spells, som nu kan ses på GAFFA TV

Videoskaberne They Shoot Music Don't They har startet en nye serie af unikke akustiske livesessioner med upcoming bands. Det hedder The Copenhagen Sessions og har premiere lige nu GAFFA TV.

The Copenhagen Sessions er en ugentlig livesession et sted i København med et internationalt eller dansk upcoming navn. Man kan derfor fra i dag og hver mandag fremover se en ny Copenhagen Session på GAFFA TV.

I dag kan man opleve Seattle-gruppen Craft Spells (billedet), der, da de i oktober gæstede Ideal Bar i København med deres debutalbum "Idle Labor", i samme anledning optog to livesessioner i Københavns stræder sammen med They Shoot Music Don't They.


Se hvordan Craft Spells først bliver smidt ud af et møntvaskeri på Vesterbro, hvorefter de finder et næsten tomt storcenter, hvor de indspiller de to livesessioner, mens de samtidig konstaterer, at manden, der smed dem ud af møntvaskeriet, går forbi og skæver til dem.

Læs mere om Craft Spells livessession på They Shoot Music Don't They.

They Shoot Music Don't They, der står bag Copenhagen Sessions, har indtil videre lavet videoer med op imod 200 bands, heriblandt Editors, Efterklang og Peter Bjorn and John og har optaget video i byer som Wien, Berlin og Glasgow.


Se de to videoer med Craft Spells på GAFFA TV.

ANNONCE