Malk de Koijn er de store vindere og modtager i alt tre forgyldte GAFFA-statuetter
Se masser af billeder fra showet her:
Torsdag den 8. december blev GAFFA-Prisen 2011 afholdt ved det store prisuddelingsshow på Bremen Teater i København. 9.700 af GAFFAs læsere har kåret årets vindere af GAFFA-Prisen, og i år kan Malk de Koijn (Tue Track, billede) gå hjem som de store sejrherrer.
Hiphop-trioen er med albummet "Toback To The Fromtime" vendt stærkt tilbage på den danske musikscene og formået udelukkende at modtage positive anmeldelser. Til GAFFA-Prisen vandt Tue Track, Geolo G og Blæs Bukki i kategorierne Årets Danske Album, Årets Danske Band og Årets Danske Hip Hop Udgivelse.
Oh Land, Veto og Kato følger efter med hver to priser. Den 26-årige Oh Land alias Nanna Øland Fabricius modtog to priser for Årets Danske Kvindelige Kunstner og Årets Danske Pop Udgivelse med det selvbetitlede debutalbum. Rockgruppen Veto fik ligeledes to GAFFA-statuetter for henholdsvis Årets Danske Rock Udgivelse for albummet "Everything Is Amplified" samt Årets Danske Musikvideo. Kato har med albummet "Discolized 2.0" indbragt to GAFFA-priser i kategorierne Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Elektroniske Udgivelse.
På udlandsfronten har den unge sangerinde Adele med sit andet studiealbum "21" modtaget tre GAFFA-statuetter for Årets Udenlandske Album, Årets Udenlandske Kvindelige Kunstner og Årets Udenlandske Hit, mens den amerikanske Bruno Mars har vundet to priser som Årets Udenlandske Mandlige Kunstner og Årets Nye Udenlandske Navn.
Årets Skulderklap, som GAFFAs redaktion uddeler til en aktør inden for musiklivet, som har gjort en ekstraordinær indsats for musikken i det forgangne år, går til den digitale radiokanal DR P6 Beat.
Læs en længere reportage fra showet i GAFFAs artikelsektion.
Vinderne af GAFFA-Prisen 2011 er:
Årets Danske Album
- Malk de Koijn: "Toback To The Fromtime"
Årets Danske Band
- Malk de Koijn
Årets Danske Kvindelige Kunstner
- Oh Land
Årets Danske Mandlige Kunstner
- L.O.C.
Årets Danske Nye Navn (Præsenteret af SPOTIFY)
- Kato
Årets Danske Hit (Præsenteret af JÄGERMEISTER)
- Fallulah: "Out Of It"
Årets Danske Musikvideo
- Veto: "Am I Awake Or Should I Wake Up" (Instruktør: Rasmus Weng Karlsen)
Årets Udenlandske Album
- Adele: "21"
Årets Udenlandske Band
- Coldplay
Årets Udenlandske Kvindelige Kunstner
- Adele
Årets Udenlandske Mandlige Kunstner
- Bruno Mars
Årets Nye Udenlandske Navn
- Bruno Mars
Årets Udenlandske Hit
- Adele: "Someone Like You"
Årets Udenlandske Musikvideo
- Björk: "Crystalline" (Instruktør: Michel Gondry)
Årets Danske Rock Udgivelse (Præsenteret af ROYAL BEER)
- Veto: "Everything Is Amplified"
Årets Danske Pop Udgivelse
- Oh Land: "Oh Land"
Årets Danske Hip Hop Udgivelse
- Malk de Koijn: "Toback To The Fromtime"
Årets Danske Hard Rock Udgivelse
- Hatesphere: "The Great Bludgeoning"
Årets Danske Elektroniske Udgivelse
- Kato: "Discolized 2.0"
Årets Skulderklap
- DR P6 Beat