Nyhed

Patti Smith møder kraftig kritik

Rocklegendens koncert i aften på det renoveringsramte Chelsea Hotel vækker vrede

Chelsea Hotel i New York nyder rockmytologisk status, efter gennem årene have haft celebre residerende som Bob Dylan, Leonard Cohen, Janis Joplin, Iggy Pop med flere. Det var her, Sid Vicious angiveligt stak sin kæreste Nancy Spungen ihjel i '78, her Joplin gav Cohen et blowjob foreviget i sangen "Chelsea Hotel#2" og her Dylan skrev sin tyve minutter lange "Sad-Eyed Lady of the Lowlands" til sin daværende kone Sara.

Også Patti Smith har boet på adressen ad flere omgange, og i aften (den 12. januar, red.) giver hun koncert i hotellets bar, og har inviteret alle hotellets beboere til det lukkede arrangement - herunder tredive permanente beboere, som står for at blive sat ud i kølvandet på hotellets meget omtalte ejerskifte.

Netop på grund af kontroverserne omkring hotellets nye ejer og hans planer for stedets fremtid har koncerten imidlertid vakt voldsom kritik, idet den er blevet set som en indirekte støtte til hotellets nye ejer,  Joseph Tretritt.


Hotellet ødelægges

Han har nemlig indledt en omfattende renovering af hotellet, og i den forbindelse vil adskillige langtids-residerende blive sat ud. Ed Hamilton er en af disse, og desuden forfatter til nogen "Legends at The Chelsea Hotel:  Living With Artists and Outlaws in New York's Rebel Mecca". Han siger udtaler til NY Daily News:

"Som Patti Smith-fan er jeg skuffet over, at hun kan finde på at støtte dem, som vil ødelægge Chelsea Hotel for fremtidige generationer. Vil en dejlig, intens version af "People Have the Power" få lejerne til at få det bedre med den igangværende ødelæggelse af hotellet og opsigelsen af permanente beboere? Jeg tvivler alvorligt på det", lyder det fra den forbitrede forfatter.
ANNONCE