x

Paradise Lost gæster Lille Vega

Paradise Lost gæster Lille Vega

Metalbandet udgiver den 23. april det trettende album i rækken med titlen "Tragic Idol", og bare tre uger efter udgivelsen har man mulighed for at opleve bandet live, når de giver koncert i Lille Vega den 14. maj.

Bandet blev dannet i 1988 og består af Nick Holmes, Greg Mackintosch, Aaron Aedy, Steve Edmondson og Adrian Erlandsson. Gruppen udsendte debutalbummet "Lost Paradise" i 1990, og sammen med "Gothic" (1991) og "Shades Of God" (1992) er det tre gode eksempler på doom- og dødsmetal, selvom de to sidste albums indeholder goth-elementer. Det var dog først med de efterfølgende to albums "Icon" (1993) og "Draconian Times" (1995) at bandet blev kendt, og specielt for at være pionerer inden for metal-subgenren goth. Stilstiftet skete dog ikke kun lydmæssigt, da forsangeren Nick Holmes skiftede fra growl til en mere ren tone.

I 1997 med "One Second" begyndte bandet at eksperimentere med deres lyd, hvor lyden blev præget af synth og electronica. Albummet blev populært, hvor det gik ind på top ti listerne i Tyskland og Sverige, men ikke i England. Med "Host" fra 1999 virkede det som om bandet var på vej væk fra deres metalrødder. Lyden blev mere rock end metal på bandets ottende album "Believe In Nothing", men ved udgivelsen af "Symbol Of Life" fra 2002 begyndte Paradise Lost at gå tilbage til deres rødder.

Ved deres tiende album selvbetitlede album fra 2005, var både fans og kritikere glade for at Paradise Lost havde genfundet deres gothiske metal lyd. Med "In Requiem" fra 2007 og det seneste "Faith Divides Us – Death Unites Us" fra 2009 er Paradise Losts hårde lyd fastslået.

"Tragic Idol" er en videreførsel af "masser af guitarsoloer og stærke melodier" som guitaristen Gregor Mackintosch har udtrykt det. Albummet udkommer den 23. april.

Billetsalget til koncerten i Lille Vega begynder den 24. februar kl. 10.00 via GAFFA Live

Hør og se musikvideoen til titelsinglen fra "Faith Divides Ud - Death Unites Us" her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA