Lukas Graham – Glad Christiania-dreng brager igennem

"I'd rather live one day as a Lion, than live a hundred years as a sheep" synger Lukas Graham på Before The Morning Sun, som afslutter hans selvbetitlede debutalbum, der udkommer 26. marts. Han brøler igennem på sangen, som både handler om tab af venner, familiemedlemmer og dødsfald, men som også indeholder styrke, håb og mod. Og 23-årige Graham  lever godt op til egne forudsigelser, der er i hvert fald mere løvemanke end fåreuld over ham, da GAFFA møder ham på hjemmebanen Christiania og lægger ører til hans begivenhedsrige historie fra barnestjerne i Krummerne-filmene til de mange år i Drengekoret på Skt. Annæ, som teaterskuespiller, livet på Christiania, og nu som funklende popstjerne, der lægger an til et solidt gennembrud sammen med sit velspillende band, her hvor debutalbummet er klar i handlen.

Lukas, som har en dansk mor, en irsk far og to søstre, er vaskeægte christianit (og har blandt andet repræsenteret fristaden i Tv2 News sammen med advokat Knud Foldschack) og bor efter et par afstikkere stadig hjemme hos forældrene i Mælkebøtten 16 ½.

– Jep, jeg bor stadig i det hus, hvor jeg er født på sofaen. Jeg var flyttet hjemmefra som 18årig, så var jeg i Sydamerika et halvt års tid efter gymnasiet. Jeg begyndte at læse jura, da jeg kom hjem, men det er skubbet lidt til siden nu. Fra jeg var 12 år gammel, vidste jeg, at jeg ville være jurist eller rockstjerne. Nu er det musikken, det drejer sig om, men selvom det går godt, har jeg ikke tjent nogle penge endnu, så jeg bor stadig herude. Her har jeg det godt og hører hjemme.

Christiania de luxe

Interviewet finder dog ikke sted i barndomshjemmet. Her ligger et par tilrejsende skotske folkemusikere, som Lukas lige har været ude at spille med et par gange, og sover flere dages branderter ud. I stedet er vi rykket ud til barndomsvennen Morten (som har gået i børnehave med Lukas på fristaden), der byder inden for i moderens fashionable Christiania-bolig ved Luftkastellet, med panoramavinduer i stuen lige ud til vandet. Klokken er ukristelige 9:15 for et rockinterview, men der er bud efter Lukas, og kalenderen er godt booket op. Lukas står i front for et band der ret sensationelt har udsolgt Store Vega tre gange, Train to gange, har optrådt ved X Factor-finalen 2012, og tendensen er klar landet over. En musikalsk rejse der i stor udstrækning er spillet op på Christiania.

– Vi regner 14. december 2011 for startdatoen for dette band, da det var vores første koncert med Ristorp på keyboards. Men før det, havde vi en anden mand bag tangenterne og fra foråret til efteråret 2011 spillede vi en masse koncerter her på Christiania. Vi spillede mange gange på Jazzklubben i Pusher Street, to gange i et telt på Fredens Eng, et par gange på Månefiskeren og en udsolgt koncert på Loppen (hvor publikum stod i kø, langt ned af Prinsessegade, red.) Der kom gradvist flere og flere mennesker.

Selvdisciplin

En opbakning, der ikke mindst kommer fra folk fra fristaden, som tydeligvis er stolte over deres nye stjernefrø. Da der skulle tages billeder til en artikel for kort tid siden, ville Lukas gerne ha' et shot foran jazzklubben i Pusher Street, hvor fotografering ellers er bandlyst, men når det nu var Lukas, var det helt i orden, og de kunne da også rydde pusher Street en halv times tid, hvis nødvendigt!

– Det er jo lidt som en landsby herude, så når nogle klarer sig godt, er der opbakning. Jeg ved ikke hvordan det er at vokse op andre steder, jeg har jo aldrig prøvet andet, men mange af os har lært stor selvdisciplin, vi har lært at tage os af hinanden. Mange har klaret sig rigtig godt, med hvad de laver, andre er røget ned i gaden og nogle en tur bag tremmerne, men derfor elsker vi hinanden alligevel. Vi har vel været  20-30 stykker, der har været rigtig tætte.

– Vi kunne drille hinanden internt, men var der nogle, som sagde noget udefra, holdt vi sammen, og de fik en på lampen med det samme. Mange har været nogle rødder, og jeg er da også selv lidt af et uroligt dampbarn på mange måder. Heldigvis fik jeg ikke ritalin som barn, så min hjerne fik lov til at udvikle sig så fucked up som den har gjort, haha! Men uanset hvad nogle har foretaget sig fra det gamle slæng, er de stadig brødre i ånden. Det handler det første nummer vi havde ude, Criminal Mind, om. Kigger du i mit slæng skal du nok finde nogle, der ikke er guds bedste børn.

Læs et længere interview i GAFFA april, der er på gaden 30. marts.