Nyhed

Masser af blues i København

Den 21. – 24. september vil Copenhagen Blues Festival for femte gang indtage hovedstaden

Onsdag den 21. september indledes fire dages bluesfest i den danske hovedstad, når Copenhagen Blues Festival for femte gang løber af stablen, og der bliver masser af muligheder for at høre både hjemlige og udenlandske artister. På i alt 18 scener vil over 50 internationale og danske bluesnavne således levere blues af enhver art og afart.

Blandt de internationale navne, som festivals-arrangørerne i år har fået fingrene i, kan blandt andet nævnes den amerikanske bluesguitar-legende Guitar Shorty, Lillian Boutté i følge med Kenn Lending Blues Band, Texas Roots & bluesguitaristen Guy Forsyth og Boo Boo Davis.

Blandt de danske navne er blandt andet Blue Junction, Mike Andersen Band, Cross, Schack & Osterman, Benny Holst Trio, Lightnin’ Moe, Ladies Sing the Blues, Troels Jensen og HP Lange, Peter Thorup og Ole Frimer, Paul Banks og Aske Jacoby, Thorbjørn Risager og Emil Balsgaard, Esben Just, Nisse Thorbjørn Band, L.P. Simonsen, Hans Knudsen og mange flere.

Det omfattende program kan findes via nedenstående link, hvor der også kan findes yderligere information om de enkelte artister.



Klik her!


ANNONCE