x

D-A-D giver ekstrakoncert

D-A-D giver ekstrakoncert

D-A-D har på kort tid solgt platin af deres seneste album ”Scare Yourself”, og man må sige, at forsalget til deres kommende turnè går rigtig godt. Eksempelvis er bandet i gang med at sælge billetter til deres tredje koncert i Esbjerg, og nu er det blevet offentliggjort, at der ikke er flere billetter til koncerten i KB Hallen 3. november.

Derfor meddeles det nu, at der arrangeres en ekstrakoncert 4. november ligeledes i KB Hallen, hvor special guest optræden og support kommer fra henholdsvis Warvick Avenue og Magtens Korridorer.

Forsalget til ekstrakoncerten starter tirsdag d. 6. september fra www.billetlugen.dk (tlf 70 263 267) samt landets Fona-butikker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA