x

Ryan Adams producerer Lemonheads

Ryan Adams producerer Lemonheads

Den amerikanske sanger Ryan Adams har afsløret, at han vil producere og spille trommer på det næste album fra The Lemonheads. Det har sangeren skrevet på sin Twitter-profil, hvor han også afslørede, at både bassisten Juliana Hatfield og en af de oprindelige bandmedlemmer, Ben Deily vil være involveret i albummet sammen med bandets frontfigur Evan Dando.

"Looking forward to producing the new Lemonheads album this weekend with orig 2 songwriters Evan & Ben with @julianahatfield on bass."

Indie-rockbandet The Lemonheads blev dannet i 1986 af Evan Griffith Dando, Ben Deily og Jesse Peretz. Bandets medlemmer er blevet udskiftet mange gange i tidens løb, hvor Evan Dando har været det eneste konstante medlem. Bandet har i tidens løb udgivet ni album, og nu er det tiende album altså på vej med Ryan Adams som producer.

Ryan Adams solodebuterede i 2000, efter nogle år i front for Whiskeytown, med albummet "Heartbreaker", og han blev hurtigt en darling blandt anmelderne og sin trofaste fanskare. Han har siden udgivet en lang række album – sidst blev det til "Ashes & Fire" fra 2011, som modtog fem stjerner i GAFFA.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA