x

Hør Månedens Demo live på Lades Kælder

Hør Månedens Demo live på Lades Kælder

Billede: Sahra Basiar

Da Månedens Demo-band, Ruined By Martin, ikke kunne stille op med et liveband, bliver fredagens koncert varetaget af to andre gode bands fra demo-siderne. Det første er Majessic Dreams. Deres skrøbelige og fine guitar/electronica var månedens demo september 2004, og deres første egentlige album er lige udkommet. De ligger et sted imellem 4AD’s melankolske og luftige sange og Dntels knasende elektroniske bund. Virkelig smukt og meget originalt.

Derefter spiller Valravn (billedet) op til middelalderfest. På traditionelle instrumenter som drejelire og sære fløjter og trommer dannes der en meget troværdig stemning af mørk middelalder. Man kan i anmeldelsen i decembernummeret læse: ”Lyden er lidt opdateret, og lidt mere lækker, men vi er stadig solidt plantet imellem enorme skove, pest og paganisme; et liv tæt på døden og naturen.” For en solid hedensk julekoncert går man ikke forgæves her.

To bands der umiddelbart kan virke meget forskellige, men begge har stærke kvinde-stemmer i front, med lidt underspillede og inderligt fortællende sange.


Valravns hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA