x

EuroSonic torsdag – Laura Mvula debuterer uden for Storbritannien

EuroSonic torsdag – Laura Mvula debuterer uden for Storbritannien

Så blev det dag to på EuroSonic Noorderslag 2013, hvor den for alvor stod i koncertens tegn. Efter en dag med masser af konferencer var der for alvor lagt op til et tætpakket program på festivalen, der har et stort fokus på musikbranche, tendenser og kultur. En smeltedigel for utallige events og keynote-speakers, hvor der er nok for enhver musikalsk interesse.

Carl Orff gange tusind

Det første musik, GAFFA var vidne til, var det hollandske orkester The Kyteman Orchestra på Groningens store rådhusplads i centrum. Et massivt orkester med blæsergruppe, strygergruppe, trommeslager, elektroniske connaisseurs, rappere, et kæmpe kor og en dirigent til at styre det hele.

En velbesøgt rådhusplads blev invaderet af et voldsomt storladent arrangement, der ville få selv "O Fortuna"-komponisten Carl Orff til at skutte sig. Det var i hvert fald svært at se, hvor kæmpeorkesteret skulle gå efter det dramatiske orkesternummer med elektroniske elementer og et meget centralt trommespil. Det blev i løbet af showet transformeret til en mellemting mellem Balkan og drum'n'bass, mens der også var nogle ret jævne rap/hiphop-indslag, der desværre blev en kende for konventionelle og forudsigelige. På trods af enkelte overraskelser var The Kyteman Orchestra ganske underholdende, men originalt og spændende blev det aldrig.

Britisk tristesse

Lidt derfra var den britiske duo Stubborn Heart (billedet) ved at rigge til på spillestedet Huize Mass. Luca Santucci og Ben Fitzgerald – et par – der ligner et par midaldrende mænd, men som spiller meget sofistikeret elektronisk musik med et stort melodisk tæft. En musikalsk kombination, der minder meget om, hvad der ville komme ud af det, hvis James Blake og Jamie Woon tog sig af produktionerne med Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine på vokal.

En meget stille optræden hvor en person på vokal og en på elektronik, synths og pads danner den samlende ramme. Indimellem var der småklubbede indslag på den rolige tilbagelænede måde, man også finder ved danske Rangleklods, der i øvrigt gav en udmærket koncert onsdag nat på EuroSonic. Det nøgne og minimalistiske univers var dog til tider lidt for stillestående, og det virker til at være mere effektivt på plade, end hvad der rent faktisk foregår live. Ikke desto mindre var det en udmærket oplevelse.

Nærvær og intensitet

Herfra gik turen til den store biograf Forum Images, hvor den britiske sangerinde Laura Mvula skulle stå for det musikalske indspark. Hun har blot udgivet sin ep "She", men er stadig blevet fremhævet som en af de helt store kunstnere for 2013 af britiske BBC – da hun udgiver sit album i marts. Det krævede det ikke mange minutter af sættet for at forstå begrundelsen for.

Efter nogle tekniske problemer kom Mvula og co. i gang med deres relativt korte sæt. Hun var mandsopdækket af instrumenter som harpe, violin, cello, kontrabas, synth og trommer, mens hun selv tog sig af en Würlitzer i front. Det vokal-harmoniske fokus der er at finde på ep'en, var meget fint overført til livesituationen. Det var i øvrigt Mvulas første show uden for England, og det var hendes blot syvende eller ottende spillejob som solist.

Der var nogle hårrejsende øjeblikke med et nummer som "Father Father", der blandt andet behandler Mvulas forhold til faderen, hun ikke ser mere. Det var i øvrigt solo på piano og vokal, og der var musestille i salen, mens hun virkelig fik leveret en smuk performance med de mange små soulede og klassiske nuancer i hendes vokal. Det meget kompetente orkester – der i øvrigt bestod af Mvulas to søskende – var i perioder lidt for tandløse, men instrumentationen og doseringen af den soul-fulde klassiske musik, der kom ud af højtalerne, var alligevel en sand fryd (og vellyd).

Mvula sluttede med den smukke "She", der dog måtte tages igen fra start. Der var nerver på for den britiske kunstner, men hendes overstrålende nærvær og intensitet på scenen overskyggede dette i høj grad, og Mvula vil komme til at tage pusten fra mange flere end blot denne anmelder.

Dansk gensyn og sympatisk optræden

Igennem byen over kanalen og ned til det store koncertrum Stadsschouwburg, hvor danske Efterklang nu var ved at være klar til deres første EuroSonic-koncert. Rummet er omvendt opdelt sådan, at det, der engang var scene, faktisk var publikums plads, mens Efterklang stod på publikumspladser omgivet af gamle balkoner.

På mange måder en optimal ramme for trioen, der denne aften var en sekstet, da de netop beskæftiger sig inden for denne klassisk-inspirerede levende popmusik. Det var en fornøjelse at opleve spilleglæden fra danskerne, der efter mange orkesterkoncerter må finde det befriende at have overskud og frihed til at være mere løse i deres fremtræden. Det kunne mærkes.

Besætningen bestod foruden de tre Efterklang-medlemmer af Tatu Rönkkö på trommer, Katinka Fogh Vindelev på sang og Peter Broderick på piano, guitar, sang med mere. Især Katinka Fogh Vindelev har fået en stor rolle i Efterklangs livesetup, hvor hendes klassisk-stemte vokal ligger som et smukt akkompagnement, hvor nogle tidligere har været udgjort af andre instrumenter. Meget virksomt, især med de intelligente arrangementer, der var på spil, hvor ekko-effekten mellem to vokaler blev brugt smukt og dygtigt.

Med et højt energi-niveau spillede Efterklang sig igennem store dele af materialet fra deres seneste album "Piramida", og de gjorde det med stor tæft og nærvær, der også blev modtaget vel i salen. En meget sympatisk optræden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA