Nyhed

Metallica spiller europæiske jobs

Bandet er booket til festivaler i Tyskland, Holland og England

Metallica er i øjeblikket i gang med at indspille en opfølger til pladen "St. Anger" fra 2003. Men de har besluttet sig for at tage en pause i juni måned for at spille en række festivaljobs.

I øjeblikket er de booket til at skulle spille på de to tyske festivaler Rock am Ring og Rock im Park samt den hollandske Gelredome og den engelske Download-festival. Alle datoer ligger i starten af juni, hvilket naturligvis åbner døren for et muligt dansk visit.

Der er ikke så meget information tilgængelig lige nu, men vi følger naturligvis op på sagen, hvis vi skulle få nys om, at bandet er på vej mod Danmark.


Metallica.com

ANNONCE