Nyhed

Guns N' Roses til Portugal

Axl Rose dukker op til Rock In Rio Lisboa

Nu kører bussen for alvor med historier om Guns N' Roses. Besøger man den officielle webside for den portugisiske festival Rock in Rio Lisboa, kan man se, at Guns N' Roses netop er blevet bekræftet som et hovednavn.

Den portugisiske udgave af den brasilianske Rock in Rio-festival startede i 2004, og netop det år var det faktisk meningen, at Guns N' Roses skulle have optrådt. Men eftersom guitaristen Buckethead forlod bandet, to måneder inden koncerten skulle spilles, valgte Axl at aflyse koncerten.

Men nu er bandet altså sat på til at skulle spille 27. maj på denne sommers udgave af festivalen, hvilket er det andet job, der er dukket op i dag. Det begynder dermed at lugte af, at bandet er i gang med at sætte en sommerturné op, hvilket jo betyder, at man nu kan begynde at gisne om, hvorvidt de dukker op på en dansk festival til sommer.


Rock in Rio Lisboa

ANNONCE