x

GAFFA TV: Primal Scream håber, folk vil protestere mere

GAFFA TV: Primal Scream håber, folk vil protestere mere

Den skotske gruppe Primal Scream har netop udgivet deres 10. og meget roste album "More Light". I den forbindelse kan du på GAFFA TV se et nyt interview med gruppens karismatiske sanger Bobby Gillespie, der fortæller om det nye album. Du kan blandt andet se Gillespie fortælle om den tekstmæssige inspiration til albummet – han synes, vi lever i en mørk tid, og folk protesterer for lidt, "bare de ville vågne" – om hvorfor gruppen har brugt en mikserpult fra Los Angeles i sen-60'erne, som er blevet brugt til indspilninger af blandt andre Creedence Clearwater Revival og Grateful Dead, og om samarbejdet med produceren, den nordirske dj David Holmes.

GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen tildelte albummet "More Light" fem stjerner og skrev blandt andet:

"Mere lys – er det ikke det, vi alle i bund og grund higer efter? Det var Goethes sidste ønske på dødslejet og et helt reelt mål for Primal Scream på dette deres tiende album. For efter to indelukkede og stillestående udgivelser synes Glaskow-kollektivet igen at tage livtag med musikken og blæse skodderne af hængslerne i en hvirvelvind af inspiration og relevans."

Se interviewet på GAFFA TV i samarbejde med MUZU.tv:


Gaffa TV DK - PrimalScreamEPK on MUZU.TV.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA