Nyhed

Roskilde-navn aflyser

Ungt talent har set sig nødsaget til at aflyse en række koncerter, herunder Roskilde Festival

Den unge Østlondon-trubadur King Krule har aflyst sin koncert på årets Roskilde Festival. 

I følge festivalen skyldes det uforudsete problemer med sanger- og sangskriverens koncertplanlægning, hvilket også betyder, at en række andre festivaldatoer fra King Krules side er blevet aflyst. Herunder Roskildes. 

Festivalen udtaler, at de selvfølgelig er meget kede af at måtte misse dette store talent. Det betyder samtidig, at der nu er et ekstra hul i programmet, som skal udfyldes, inden den endelige spilleplan afsløres. Festivalen har dog ikke kommenteret hvem, der kunne være mulige afløsere.


King Krule bevæger sig inden for de melodiske grene af blues, jazz og pop med en forkærlighed for dubstep og hiphop. Skal det nye navn være at finde inden for nævnte kategorier, er der altså en del at vælge imellem. 

Festivalen har dog ikke nødvendigvis tradition for at finde afløsere, der musikalsk minder om hinanden. Eksempelvis er én de mere memorable udskiftninger i festivalens historie, da David Bowie i 2004 blev erstattet af Slipknot. 

Roskilde Festival 2013 løber af stablen den 29. juni-7. juli med hovednavne som Kraftwerk, Queens of the Stone Age, The National, Rihanna, Slipknot, Sigur Rós og Volbeat.


Billetsalget til årets Roskilde Festival er i fuld gang, og du kan finde billetter via GAFFA Live. Er du medlem af GAFFA Plus Guld, kan du i øvrigt købe billet med 191 kroners rabat. Læs mere her.

ANNONCE