Den unge sangskriver følger op på hittet "Fake"
Den 24-årige sanger og sangskriver Sebastian Lind fik i februar en særdeles god modtagelse af sit tredje album "Messed Up Happy Kid", der blandt andet indeholdt singlen "Fake", der blev udvalgt til P3's Uundgåelige og gav ham en nominering som "P3 Talentet" ved P3 Guld-showet tidligere på året.
Nu har Lind så udgivet singleefterfølgeren "Bring Back The Beat", samtidig med at han ruster op på livesiden. Efter to udsolgte koncerter i Lille Vega på under et år indtager han nu Store Vega den 12. november. Koncerten er én del af Linds efterårsturné rundt i landet, en turné, der indeholder i alt 11 shows i løbet af oktober og november.
Efter sommerferien udgiver Sebastian Lind sit internationale album på Columbia/Sony Music Entertainment, hvilket bringer ham på en længere tour rundt i Europa. Den internationale udgivelse vil bestå af sange fra "Messed Up Happy Kid" og en håndfuld nye sange, som det danske publikum endnu ikke har hørt.
I Danmark kan Sebastian Lind opleves i følgende byer:
18. okt Gimle, Roskilde
19. okt Templet, Lyngby
24. okt Nordborg Efterskole, Nordborg
25. okt Atlas, Aarhus
26. okt Fermaten, Herning
1. nov Posten, Odense
2. nov Harders, Svendborg
7. nov Walthers Musikcafé, Skanderborg
8. nov Det Bruunske Pakhus, Fredericia
9. nov Skråen, Aalborg
12. nov Store Vega, København
Forsalget starter i dag via spillestedernes respektive hjemmesider.