Nyhed

Se ny musikvideo fra Keane

Den engelske poprockgruppe er snart aktuelle med en opsamlingsplade og udgiver i den forbindelse ny single og video

Den populære, engelske gruppe Keane udgiver den 11. november deres første opsamlingsplade med den originale titel "The Best of Keane". På pladen vil man kunne støde på hits fra gruppens fire første studiealbums samt to nye sange, "Higher Than The Sun" og "Won't Be Broken". Og det er netop "Higher Than The Sun," som gruppen nu er videoaktuel med.

Keane har været aktive i branchen siden 1997, men fik for alvor deres gennembrud, da debutpladen "Hopes And Fears" udkom tilbage i 2004. Pladen vandt et hav af priser, heriblandt en Brit Award for Bedste Britiske Album og var det næstbedst sælgende britiske album dét år. Siden da har de opnået stor succes med deres senere udgivelser, og både "Hopes And Fears" og "Under The Iron Sea" fra 2006 kom i maj 2008 på listen over bedste britiske album gennem tiderne i Q Magazine.

"The Best of Keane" samler op på en gloværdig karriere, der så vidt vides endnu ikke er slut, men blot indkapsler ti års albumudgivelser. Ud over gode, gamle hits og de to nye numre, der er opstået under deres 2012-album "Strangeland"s tilblivelse, kan man på deluxe-udgaven af opsamlingen støde på et uudgivet nummer kaldet "Russian Farmer's Song."


Se videoen til "Higher Than The Sun" her:

ANNONCE