Nyhed

Se Nephews halvakustiske koncert på nettet

Bandet har netop lagt hele deres såkaldte Beta Session online

Nephew har netop afsluttet deres efterårsturné "Hjertestarter Arena Tour 2013". Her ramte de otte af landets største byer og sluttede i fredags i et udsolgt Forum i København for 10.000 mennesker.

Inden turnéen gik i gang, fik 50 mennesker mulighed for at opleve det succesrige orkester i en såkaldt Beta Session i København den 22. august. Den intime seance med Nephew varede tre kvarter og indeholdt halvakustiske udgaver af en række Nephew-sange. Gruppen havde dengang aldrig spillet halvakustisk i offentligheden, men gjorde det til gengæld på den førnævnte turné i form af et lille halvakustisk intermezzo ude blandt publikum.

Sessionen, der blev præsenteret i et samarbejde mellem Copenhagen Records og Tuborg, blev optaget, og nu har gruppen lagt den på nettet. Se den nedenfor.


Nephew udgiver i øvrigt 18. november bokssættet "1-2-3-4-5", der indeholder bandets fem studiealbum, en stor 70 siders artwork-bog, fem coverposters samt 16 hidtil uudgivne numre.

ANNONCE