Nyhed

Maxïmo Park til Horsens

Englænderne varmer op til Rolling Stones-koncerten

Når The Rolling Stones indtager Horsens 3. september, så medbringer de sig et rigtig solid opvarmningsnavn til at sætte gang i festen. Jagger og de øvrige har nemlig henvendt sig til Maxïmo Park, der sidste år imponerede både anmeldere, pladekøbere og koncertgængere med debutpladen "A Certain Trigger" og den efterfølgende turné, der blandt andet bragte dem forbi Vega.

Stones har allerede på denne turné gjort brug af en lang række unge engelske bands som The Kooks, Kasabian og Razorlight samt The Charlatans og amerikanske The Dandy Warhols. Men til den danske koncert får vi altså glæden af Maxïmo Park, der ud over at have en stribe fremragende sange i bagagen også ligger inde med en frontmand, der ligger tæt på at kunne mønstre samme energiniveau som en ung Mick Jagger.

ANNONCE