GAFFA har fundet ugens bedst anmeldte nye album og samlet dem i en playliste
I denne uge kommer vi vidt omkring. Vi har danske countryrockere, new zealandske sangskrivere, vi har rigeligt med briter, og vi har nomader ridende ind på kameler direkte fra ørkenen. Hør de nye album med: Cody, Neil Finn, Marissa Nadler (billedet), Navneløs, Maximo Park, Temples og Tinariwen.
Danske Cody er ude med deres tredje fuldlængdealbum, "Windshield", og det er blevet vel modtaget af det danske anmelderkorps. GAFFAs Michael José Gonzalez stemmer i og giver Cody fem stjerner ud af seks for deres udspil: "Lyduniverset er som altid en udsøgt fornøjelse at udforske og fare vild i. Windshield er en sjældent helstøbt musikalsk rejse, hvor sangene flot supplerer hinanden, og hver afspilning føjer flere detaljer til det samlede billede. Ikke noget dårligt sted at søge ly for vinterens vinde." Lyt blot til det fængende titelnummer. Dets lille guitarmelodi invaderer straks hjernebarken og bliver hængende.
Sanger og sangskriver for Crowded House Neil Finn er også ude med sit treer. "Dizzy Heights" er hans tredje soloalbum, og den garvede sangskriver demonstrerer, at han ikke er bange for, at udfordre sit udtryk og presse melodierne til det yderste. Til tider får albummet endda en lidt psykedelisk klang. Jan Opstrup Poulsen opsummerer i sin fire stjernes anmeldelse: "Dizzy Heights er et album, som er pakket ind i lyserøde skyer. Og det svæver så på må og få. Men heldigvis griber Neil Finn rorpinden på de mest kritiske tidspunkter og så åbenbarer der sig en liflig popmusik, som i den blødt svungne Recluse."
Den lune titel til trods er det under en skælmsk måne på en mørk himmel, at Marissa Nadlers "July" udspiller sig. Som altid kan der findes en dybdegående skønhed i melankolien, og det lykkes i høj grad for Nadler og hendes lyse vokal. Black metal-produceren Randall Dunn (Earth, Sun O))) har fanget stemningen helt rigtigt. Finn P. Madsen skriver: "Titlen på hendes sjette udspil, July, klinger som en sort joke, fordi stemningen på det meste af albummet er fortættet og lyder som om, det er hjemsøgt af et mørke, hvor lyset har svært ved at trænge ind. Alligevel formår den tidligere kunstlærer at skrue sine sange så godt sammen, at de på samme tid virker dragende og nærmest besættende." Fire stjerner bliver det til.
Den alternative rockgruppe Navneløs har døbt deres debutalbum "Værk", kort og godt. Gruppen dyrker deres sange og lader dem vokse på egne præmisser uden hensyn til, hvor mange minutter der tikker på længden. Rune Schlosser anerkender, at bestræbelserne til tider kan virke prætentiøse, men de er ikke uden deres charme: "Men grundlæggende er Værk virkelig ambitiøst bygget op som netop det, titlen antyder. Det giver en beroligende effekt, og Navneløs tager os med til et sted, hvor der er ro til at nyde udsigten, lader den bundfælde, men uden nødvendigvis at lade sig dvæle for meget – de fortsætter deres færd." Også fire stjerner til Navneløs.
Engelske Maximo Park dyrker arven fra The Smiths og drævende engelske dialekt. På "Too Much Information" vender gruppen blikket mod 80'erne og tildeler synths en større rolle end tidligere. Det betyder dog ikke, at Maximo Parks velkendte udtryk er helt forandret. Som Kristian Petersen konstaterer i sin firestjerners anmeldelse: "Selv med de små kunstneriske udsving er Too Much Information umiskendeligt Maximo. My Bloody Mind og Her Name Was Audre er energiske, så det giver stakånde og vil gå rent hjem hos bandets etablerede fanbase."
Bløde og kærlige toner strømmer ud af højtalerne og forsøder det første møde med Temples' debutalbum "Sun Structures". Kristian Petersen giver følgende beskrivelse albummets lyd i sin fire stjerners anmeldelse: "Det lyder som Beatles anno Revolver, som Mamas & Papas, Brian Jonestown Massacre og ret meget som 90'er-britpoppens smertensbarn, Kula Shaker. 'Move With The Season' er nærmest som en komprimeret cocktail af numrene på Kula Shakers første to album."
Direkte ud af Saharaørkenen, som en ørkenstorm, et fatmorgana, kommer Tinariwen med deres syvende album "Emmaar". Hvis noget lever op til termen "ørkenrock", må det være de her fyre. Torben Helleufer sender fire stjerner ud i ørkenen: "Nu kan de langhårede guitarister med den vuggende blues ikke længere virke hjemme og har måttet finde en ny ørken. Vi er i Mojave i U2-territoriet nær Joshua Tree, og her søges den oprindelige vibe genskabt. Ikke helt med samme held, selvom der spilles kompetent og dyb blues på hele skiven."
Hør playlisten her - og rigtig god lyttelyst:
Ugens bedste album i WiMP:
Ugens bedste album i Spotify:
