GAFFA Library Sessions kom tæt på Hymns From Nineveh

Jonas H. Petersen, som er sanger/sangskriver med mere i Hymns From Nineveh, gæstede i går GAFFA's fjerde library session på Frederiksberg Bibliotek – et nyt tiltag, der bringer kunstnere i kontakt med deres publikum og tillader, at man kommer lidt mere under huden på musikken og dens ophavsmænd. Petersen er højaktuel med albummet "Visions" og tilhørende tour, som har slået vejen forbi blandt andet Koncertsalen, som var en uforglemmelig oplevelse for det brede publikum og ham selv.

Som sædvanlig startede arrangementet med en god times interview anført af GAFFAs Henrik Tuxen. Efter en kort pause kunne publikum derefter komme af med nysgerrigheden og stille deres egne spørgsmål til den spirituelle folk-sanger. Tidligere har Tim Christensen, Agnes Obel og Kira Skov gæstet arrangement-rækken, og om cirka to uger er det Oh Lands tur.

Stemningen er til at starte med en lille smule nervøs, som han sidder afventende og tilbagelænet i stolen, klar til Tuxens spørgsmål. Hurtigt løsner Jonas dog op, og stemningen bliver uformel, kammeratlig og humoristisk. Man fornemmer, at Jonas har lige dele ydmyghed overfor sig selv og sit publikum og en slags artistisk ekshibitionisme (som alle kunstnere nok besidder) – i hvert fald holder han af at fortælle om Hymns From Nineveh. Under interviewet piller han ved sin medbragte notesbog, som for at udtrække alle de dybe svar.

For den dybde, man fornemmer i tekst og musik på pladerne, tager Jonas med sig overalt. Men det seriøse og intellektuelle (og med hans eget ord "langhårede") serveres altid med et smil på læben. Jonas giver i løbet af aftenen smagsprøver på gamle og nye sange, serveret med sjæl og den sædvanlige luftige vokale klang, der henstiller tankerne til tidligere tiders store musikalske historiefortællere. Man kunne nemt nævne Dylan og C.V. Jørgensen, men det ville ikke være helt fair, for hymne-drengen har bestemt sit eget univers og udtryk.

Værket/konceptalbummet

Petersen fortæller, at han selvfølgelig ønsker at nå vidt ud, og han gæstede gerne Letterman, griner han. Man behøver dog ikke kigge længere end til den nye plade, før man fornemmer de store ambitioner. Han fortæller, at albummet er et forsøg på at lave et rigtigt "værk", en rigtig fortælling. Og dette i en tid, som ikke er forvænt med noget så hedengangent som et konceptalbum, bemærker Tuxen.

Konceptet har sin inspiration fra sonetkransen – en lyrikform, hvor en række digte kædes sammen ved at sidste linje i ét digt bliver første linje i det næste. En sonetkrans slutter med mestersonetten, der samler alle førstelinjerne i et sidste digt. I stedet for at bruge linjer fra alle sange i sidste sang på pladen, har Jonas udtrukket essensen af alle sangenes respektive stemninger og inkorporeret disse i albummets sidste sang og epilog "What Does It Mean?". Albummet slutter således med et spørgsmål, snarere end et svar.

Musikken som uddrift

I sine tidlige år, fra han var to, til han var syv, voksede Jonas op i Afrika, nærmere betegnet Botswana. Det har naturligvis påvirket ham som artist og som person, og han beretter om, hvordan det var svært at komme hjem til Danmark igen. Han var, med sine egne ord, "en tyk dreng med grimt tøj", og han blev drillet, men når han sad foran klaveret, kunne han omdanne de dårlige følelser til fred. Siden da har han ikke kunnet slippe den "uddrift", musikken kan give ham - "Musik kan løfte en ud af noget", siger han. Blandt andet kan den hjælpe én med at tackle tab og sorg, fortæller han som optakt til aftenens første musikalske indslag, "I Saw Ashes Where You Once Lay".

Troen og intertekstualiteten

Det er tydeligt, at Petersen er fascineret af intertekstualitet og referencer, hvilket han bruger som metode i sine sange, selvom nogle ville kalde det tyveri, griner han. Men forbilledet Cohen gjorde det også – blandt andet i "Hallelujah", der refererer til to forskellige bibelhistorier, og altså føjes sammen i en ny sang, og dermed får en ny kontekst, og reaktualisering.

Med et glimt i øjet spørger han publikum, om det ikke er røvkedeligt at høre om intertekstualitet, og advarer om, at det kan blive meget langhåret. Men han får tilhørernes ubetingede accept og spiller "A Brief Glimpse of Smoke", hvorefter han fortæller om forskellige bibelhistorier. For mange af Jonas' referencer er hentet fra "the good book" – og han er jo "erklæret kristen", hvilket jo nærmest "lyder som en sygdom", joker han.

Modsat andet "kristen musik", som ofte ikke stiller spørgsmålstegn, bemærker Tuxen, er "Visions" dog mere åben, og ifølge aftenens hovedperson handler den faktisk mindst lige så meget om tvivl som om tro. Men der er ingen tvivl om, at Bibelen i hvert fald er et vigtigt holdepunkt for Jonas, og da Tuxen spørger, om Bibelen er en uudtømmelig skattekiste, man kan blive ved med at hive historier op af, er svaret kort og godt og med et glimt i øjet: "ja". De dybsindige tanker rundes let og optimistisk af med pop-hittet "A Kid on the Beach", før der holdes en pause, hvor folk kan fylde glasset. Og derefter går det ellers i gang med publikums spørgsmål.

Spørgerunde

Én undrer sig over, hvorfor Petersen vælger at synge på engelsk, men det er jo naturligt, når man er vokset op med engelsk i Botswana. Dertil, fortæller hovedpersonen, har han en ærefrygt over at bruge det danske sprog. Dansk er tættere på vores talesprog og dermed mere intimt. Og så er der en ærefrygt for at konkurrere med dygtige danske digtere, og Jonas er bange for at falde tilbage til sine teenageårs dårlige teenage-digte.

En anden vil vide, om der er nyt materiale på vej, og hvor det går hen, nu hvor stilen har ændret sig lidt over pladerne. Jonas kan blot afsløre, at der er nyt på vej, men ikke hvad det er, da det er "i laboratoriet". Men han fortæller ærligt, at han for tiden skriver en masse sange, han egentlig ikke er tilfreds med. I en af hans yndlingsfilm, "De Fem Benspænd", skal Jørgen Leth på Lars von Triers ordre "lave noget lort", og dette sidestiller Trier med at putte persille i en kødhakker, før farsen kommer i. Der er ingen, der gider spise persillen, men det tjener til at rense ud i kværnen, så det gode kan komme ud bagefter. På samme måde har Jonas det med de sange, der kommer ud nu – de tjener til at rense ud, så det gode kan komme bagefter.

De mange gode spørgsmål får alle sammen ros og thumbs up fra aftenens hovedperson, og den gode stemning resulterer i lidt mere musik. Jonas spørger, om folk vil høre "So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn" eller "I Saw These Things Happening". Da der er lige mange, der stemmer på hver sang (man skulle jo næsten tro, det var et strategisk træk fra publikum), bliver han "desværre" nødt til at spille begge to, og aftenen får sit absolutte musikalske højdepunkt og officielle afrunding.

Sætliste:

I Saw Ashes Where You Once Lay

A Brief Glimpse of Smoke

These Same Old Snow

A Kid on the Beach

Efter pause:

So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn I Saw These Things Happening