En af verdens vigtigste rockguitarister runder et skarpt hjørne i dag
Han indtog en hovedrolle i rockgiganten Led Zeppelin fra 1968-80 og figurerer fuldt fortjent på diverse lister over verdens bedste guitarister. Navnet er naturligvis Jimmy Page, og i dag (den 9. januar, red.) er det så nøjagtig halvfjerds år siden, han blev født som James Patrick Page i London-forstaden Heston.
Page samlede guitaren op allerede inden puberteten og lod sig - som adskillige jævnaldrende, britiske kolleger - inspirere af ikke mindst gamle, amerikanske bluesnavne fra Elmore James til B.B. King. Også tidens populære skiffle-musik var en inspiration, og som tretten-årig optrådte Page i et talentshow på BBC1 med netop en skifflekvartet.
Siden begyndte Page også at spille for håndører på gaden - "jeg var ligesom nødt til at få tag på det, og det var god træning," har han siden sagt. Og som femtenårig blev han opdaget af sangeren Neil Christian, som han turnerede med de efterfølgende par år.
Den gryende karriere blev dog midlertidigt bremset af en omgang mononukleose - populært kaldet kyssesyge - som sendte Page til tælling og fik ham til at indlede kunststudier på Sutton Art College i Surrey. Snart blev Page dog også en tilbagevendende figur på Marquee Club inde i London. hvor han spillede med folk som Alexis Korner's Blues Incorporated, Jeff Beck og Eric Clapton.
Sessionmand
Page blev efterhånden en efterspurgt sessionguitarist trods sin unge alder, og i de følgende år medvirkede han på indspilninger med blandt andre Marianne Faithfull, The Rolling Stones, Donovan, Van Morrisson, The Kinks og Joe Cocker.
I 1965 blev Page hyret af The Rolling Stones' manager Andrew Loog Oldham som fast producer og A&R-medarbejder på pladeselskabet, inden han det efterfølgende år indtrådte i Jeff Becks band The Yardbirds som erstatning for bassisten Paul Samwell-Smith. Siden indtog Page rollen som guitarist side om side med Beck - en plads i gruppen, som tidligere havde været udfyldt af Eric Clapton.
Samarbejdet var dog langtfra problemfrit, og siden forlod også Jeff Beck bandet. Forud for en turné i Skandinavien i '68 var bandet reelt i opløsning, og Page samlede en gruppe bestående af sangeren Robert Plant, bassisten John Paul Jones og trommeslageren John Bonham.
Koncerterne i Skandinavien blev afviklet under navnet New Yardbirds, men snart skiftede man navn til Led Zeppelin og hermed var et af halvfjerdserrockens mest potente ensembler en realitet.
Gudsbenådet guitarist
Resten er historie: Ikke mindst gruppens fire første album regnes idag for klassikere - og efterspørgslen var enorm, da Led Zeppelin i 2007 gav en enkeltstående koncert i London - 27 år efter opløsningen i 1980. I årtierne efter Led Zeppelin - eller bare "Zeppelin", som fans kærligt kalder gruppen - er Page dukket op i forskellige sammenhænge og projekter, ofte af enkeltstående karakter.
I firserne indspillede han blandt meget andet et album sammen med Plant under navnet The Honeydrippers, og de gamle makkere blev atter genforenet i '94 på albummet "No Quarter" - en samling overvejende akustiske nyfortolkninger af en stribe Led Zeppelin-klassikere, som også bragte Page & Plant til det følgende års Roskilde Festival.
I 2011 dukkede Page op på scenen ved koncerter i hjembyen London med Donovan, The Black Crowes og ikke mindst kollegaen Roy Harper, med hvem Page har samarbejdet løbende siden 1970. I 2012 modtog Page sammen med Plant og John Paul Jones ved en ceremoni en særlig hædersbevisning fra USAs præsident Barack Obama for deres "bidrag til amerikansk kultur gennem kunsten."
Et stort tillykke herfra til en af rockmusikkens mest markante betvingere af den elektriske guitar - hvis format han i øvrigt også gav smagprøver på i 2008-dokumentaren "It Might Get Loud," hvor han spillede overfor de yngre kolleger The Edge og Jack White.
Se Jimmy Page med Led Zeppelin til den store reunion-koncert i O2 Arena, december 2007:
