Nyhed

Stine Bramsen giver sine første solokoncerter

Sangerinden fra Alphabeat er klar med de første koncerter som soloartist

I sidste uge udsendte Stine Bramsen fra Alphabeat debutsinglen "Prototypical" som solist. Sangen er blevet vel modtaget i radioen og har allerede over 50.000 afspilninger på musikstreamningtjenesten Spotify. 

Stina Bramsen har altså gjort ét eller andet rigtigt, og nu tager hun næste skridt i solokarrieren, idet hun giver to koncerter til marts. Med sig til disse koncerter har sangerinden samlet seks musikere og et kor, som skal være med til at sparke Bramsens nye karriere endnu mere i gang.

Det hele startede for snart ti år siden, hvor Stine sammen med de fem andre silkeborgensere dannede popgruppen Alphabeat, der slog gevaldigt igennem med blandt andet radiohittet "Fascination" fra 2006.


Vil du se, hvordan sangerinden tager sig ud som solist, er der nu følgende to muligheder for at opleve hende i liveregi:

Jazzhouse, København tirsdag d. 11. marts kl. 20:00

Atlas, Aarhus onsdag d. 12. marts kl. 20:00


Billetter findes via GAFFA Live

Herunder kan du høre sidste uges debutsingle "Prototypical" med det kor, som formentlig er med til koncerterne.


ANNONCE