I dag er det 20 år siden, et af de største danske rockbands udgav deres debutalbum. GAFFA tegner et portræt af trioen.
"Så er Dizzy Mizz Lizzy for alvor klar til at gennembryde lydmuren. Den spændt ventede debut kan tage pusten fra selv den mest mavesure anmelder. Pladen er en lang opvisning i reel spilleglæde og uspoleret kærlighed til tungrocken."
"Det hele oser kraftigt af Led Zeppelin og Seattle, men trioen vil selv, og formår på forunderlig vis at skabe deres eget musikalske ansigt. Det sker først og fremmest i kraft af en række skudsikre melodier, der får løftet de tunge toner helt op i de højder, hvor basunspillende engle normalt står for det musikalske indslag. Det er simpelthen befriende at høre et så ungt rockband, der både kan og tør skrive banale melodier."
"Selvom bandet måske kører lidt rigeligt på de samme melodier, så er Dizzy Mizz Lizzy den mest lovende rock-debut herhjemme i mange, mange år." – Jan Opstrup Poulsen
Sådan lød ordene for præcis 20 år siden i 1994, da Dizzy Mizz Lizzy udgav deres første album. Det selvbetitlede "Dizzy Mizz Lizzy"-album skulle senere vise sig at blive det mest solgte rockalbum nogensinde i Danmark.
Rock-trioen alias Tim Christensen (sang, guitar), Martin Nielsen (bas) og Søren Friis (trommer) dannedes i 1988, men formåede først for alvor at høste retmæssig succes med udgivelsen af deres debut-album i 1994, som skød drengene mod skyerne. Pladen var resultatet af en førsteplads i DM i Rock i 1993, hvor juryen måtte give efter for Tim C. og co., der leverede et musikalsk udtryk, som havde fødderne godt plantet i den amerikanske grunge-tradition og straight-rocken, mens de poppede melodier gav et særegent udtryk.
Forud for successen øvede Dizzy Mizz Lizzy som gale i en ungdomsklub i Hvidovre, hvor fundamentet for den enorme succes blev grundlagt, efter mange timers intenst arbejde på at skabe noget særligt. Og det havde de næse for. "Dizzy Mizz Lizzy"-albummet ramte danskerne som det kolde gys, lige midt i den grunge-bølge, der oversvømmede det ganske land, hvorfor pladen i tidens løb er blevet rakt over disken mere end 250.000 gange. Albummet har desuden høstet international anerkendelse, særligt i Japan, hvor bandet opnåede at blive nummer 8 på hitlisten, og blev i 2013 kåret som Danmarkshistoriens bedste album af P3-lytterne.
Kun fire år efter det legendariske album gik gruppen i opløsning – et resultat af medlemmernes individuelle musiksmag. Gruppen nåede kun at udgive to studiealbum, det andet var "Rotator" fra 1996.
"Da "OK Computer" (Radiohead, red.) kom, så ændrede den alt for mig, på samme måde, som "Nevermind" (Nirvana, red.) havde gjort det i sin tid. "OK Computer" dræbte grunge med et slag. Jeg var på vej et nyt sted hen," har Tim Christensen senere bemærket.
Imens følte Martin Nielsen og Søren Friis stadigvæk mere for Dizzy-lyden, og konsekvensen heraf samt udtømt energi, den energi, der tidligere bar bandet igennem turnéer, resulterede i sidste ende med et brud.
Siden opløsningen skabte Tim Christensen sig en succesfuld solokarriere, mens Martin og Søren helt forlod musikverdenen. Bandet blev imidlertid genoplivet til en enkelt koncert i 2006, og senere drog de på en længere og meget besøgt turné i 2010. Men københavnerdrengenes retur til rockscenen var kun en kort bemærkning, hvor de om muligt efterlod sig en endnu større plads i den danske rocktradition.
I søndags udtalte Tim Christensen i P6 Beat, at "Dizzy Mizz Lizzy er lige så permanent opløst i dag, som vi var, inden vi blev gendannet i 2010." Han holder altså stadig en dør på klem for endnu en gendannelse.
Hør albummet nedenfor:
