Nyhed

Se Medina nøgen - for velgørenhed og kunsten

Den danske sangerinde smed tøjet foran den verdenskendte Tal R - i en god sags tjeneste

Medina, som kommer med et nyt album om 12 dage, smed sidste måned alt tøjet og uploadede en serie billeder af det på Instragram. Det skabte selvsagt stor opmærksomhed omkring den 31-årige sangerinde, og på de sociale medier blev det heftigt diskuteret, hvad motiveret overhovedet var med billederne. Imidlertidig viste det sig hurtigt, at den folkekære musiker smed en ny single på gaden samme dag, og så gav det pludselig mening for mange.

Nu smider Medina endnu engang tøjet foran linsen, og motivet er denne gang noget mere klart: den populære popdroning gør det i den gode sags tjeneste. Det skete, da Medina smed et billede op af sig selv - uden en trævl - på Instagram med beskeden om, at hun netop var ved at blive portrætteret af den verdenskendte kunstner Tal R. Det færdige maleri vil blive sat på auktion, og det endelige beløb, som værket bliver solgt for, vil gå til Børn og Unge i Voldsramte Familier, som med kampagnen "Bryd Tavsheden" sætter fokus på vold i børnefamilier.

Med dette tiltag skriver Medina sig ind i den flere hundredeårige gamle tradition af kvinder, som portrætteres nøgne. Hvornår noget kan og skal karakteriseres som kunst, har været særlig diskuteret, siden kunstneren Marcel Duchamp udstillede en pissoirkumme på et museum i 1917. Hvad siger du, er det kunst, når Tal R maler en nøgen Medina?


 

 

 


ANNONCE