Nyhed

Nyt Chemical Brothers-album til januar

GAFFA – alt om musik

D’herrer Tom Rowlands og Ed Simons, der var nogle af de første til at lancere bigbeat-genren, udgiver i slutningen af januar deres fjerde studiealbum.

Albummet bliver opfølgeren til 1999’s “Surrender” og byder som sædvanlig på markante gæstevokalister. Denne gang er det den tidligere The Verve-sanger Richard Ashcroft og singer-songwriteren Beth Orton.


Sidstnævnte er dog ikke helt uprøvet i Chemical-sammenhæng, da hun også var med på de to første Chemical Brothers-album “Exit Planet Dust” fra 1995 og “Dig Your Own Hole” fra 1997.


Singleforløberen “It Began In Afrika” har været ude en måneds tid og blev først udsendt i begrænset oplag under pseudonymet Electronic Battle Weapon V, men blev hurtigt et hit på dansegulvene. Det førte til et massivt krav om en officiel udgivelse.

Et andet nummer på det endnu unavngivne album er “Galaxy Bounce”, som også findes på “Tomb Raider”-soundtracket. Nummeret er et remix af “Reggae”, en ældre Chemical-komposition.


ANNONCE