Nyhed

Broken Twin klar med efterårsturné

Med et debutalbum i vente for Majke Voss Romme, kvinden bag Broken Twin, annoncerer hun nu en septemberturné for den interesserede fanskare

Den unge Majke Voss Romme har for alvor fået luft under vingerne fra starten af 2014. Fra varslingen af debutalbummet "May" har roserne været mange – især fra det store udland, hvor The Guardian for eksempel har skrevet "alt, hvad den 25-årige rører ved forvandles til majestætisk bedrøvelige højder."

Nu, kort før lanceringen af albummet, som skal torpedere Broken Twin mod nye højder, afslører hun, at hun tager på en kort septemberturné i Danmark. På nuværende tidspunkt arbejdes der med koncerter i England, Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland, Luxemburg og Østrig – og det er altså derfor, at det danske publikum må væbne sig med tålmodighed.

Til gengæld kan folk fra det ganske land blive beriget med en Broken Twin-oplevelse, når hun spiller med tremands-opbakning i både København, Aarhus, Odense, Aalborg og Vejle.


Koncerterne kommer til at finde sted fra den 17. september i nedestående rækkefølge:

Dexter, Odense – den 17. september

Bygningen, Vejle – den 18. september


Aalborg Studenterhus, Aalborg – den 19. september

Atlas, Aarhus – den 20. september

Copenhagen Jazzhouse, København – den 21. september


Forsalget er startet, du kan se detaljer og købe billetter ved at følge dette link

Mens vi venter på septembers blå himmel, kan vi glæde os over den smukke single "Glimpse of a Time", som du kan se her:


ANNONCE