Nyhed

U2 til Danmark

Vi ved ikke hvornår. Vi ved ikke hvor. Men vi ved at U2 kommer og giver koncert i Danmark i år. Uhhh.

U2 har netop offentliggjort planerne for deres nordamerikanske turné, der ifølge bandets officielle hjemmeside vil blive efterfulgt af en europæisk turné.

"En europæisk turné, der vil ligge efter de amerikanske datoer, vil blive annonceret i de kommende måneder. Den vil inkludere koncertdatoer i Holland, Sverige, Tyskland, Italien, Svejts, Belgien, Spanien, Frankrig, Danmark, Irland og England", hedder det på hjemmesiden.


"U2 Elevation Tour 2001" kommer turnéen til at hedde, og den efterfølger bandets kritiker roste album "All That You Can't Leave Behind", som formåede at debutere som nr. 1 på salgslisterne i 32 lande. Pladen har siden 31. Oktober allerede solgt mere end 6 millioner eksemplarer på verdensplan.


Turnéen bliver U2's første siden "Pop Mart" i 1997, som leverede U2 til mere end 3.9 millioner mennesker i 70 forskellige byer over hele kloden.

Første single fra albummet "Beautiful Day" fik GAFFA-Prisen for Årets Udenlandske single, mens U2 forsanger høstede prisen for Årets udenlandske sanger.


ANNONCE