Nyhed

Hør Led Zeppelins 10 bedste sange

Vi fejrer aftenens Robert Plant-koncert og genudgivelserne af bandets tre første album med deres 10 bedste numre

Der er god grund til at spille Led Zeppelins ti bedste numre. Dels er gruppen aktuelle med genudgivelserne af deres første tre album, dels spiller deres gamle forsanger Robert Plant i Den Fynske Landsby i Odense i aften, og han spiller altid gamle Zeppelin-numre live. 

Her er bandets bedste ti sange efter redaktionens helt subjektive mening – der er jo nok at vælge imellem.

Andre bud på gode Led Zeppelin-sange modtages gerne i kommentarfeltet.


Der er stadig ledige billetter til koncerten via GAFFA Live.

Good Times Bad Times

Åbningsnummeret fra gruppens debutalbum fra 1969 skal naturligvis med. Et solidt rocknummer, der også åbnede bandets genforeningskoncert i O2 Arena i London i 2007. Du får den her i en liveversion fra 1969 sammen med "Communication Breakdown", som jo heller ikke er ueffen.

Baby I'm Gonna Leave You


Traditionel folkesang, som Led Zeppelin genarrangerede og indspillede på deres debutalbum. Som mange andre Zeppelin-ballader begynder den akustisk og afdæmpet og bliver gradvis mere elektrisk og rocket, inden den klinger roligt ud. Sangen åbner også Robert Plants igangværende turné.

Whole Lotta Love


Led Zeppelins nok mest kendte rocknummer med det karakteristiske guitarrriff er meget ofte at finde til Robert Plants solokoncerter – formodentlig også i aften. Sangen åbner Zeppelins andet album fra 1969.

Gallows Pole


Endnu en nyfortolkning af en folkesang, som er at finde på Led Zeppelins tredje album fra 1970. Her får du den i version med Jimmy Page og Robert Plant fra 1994.


 

 

 

Black Dog


Tungt bluesrockende nummer, der åbner bandets fjerde album fra 1971. En sang, som Plant også synger på sin aktuelle turné.

Rock and Roll


Et af Led Zeppelins mest kendte numre – hentet fra deres fjerde album – som Plant også spiller på sin igangværende turné. Nummeret gør brug af en klassisk 12-takters bluesrundgang. Det behøver ikke altid være så avanceret.

Stairway to Heaven


Led Zeppelins mest kendte rockballade, den otte minutter lange og symfoniske sang med flere tempo- og stemningsskift, stammer fra deres fjerde soloalbum fra 1971. Denne sang er Robert Plant blevet godt træt af, så han har ikke sunget den i mange år – bortset fra ved Led Zeppelins store reunion-koncert i London i 2007.

Going to California


Smuk, folk'et sang, som Plant også spiller på sin igangværende turné. Stammer fra bandets fjerde album fra 1971. 

D'yer Mak'er


Lidt atypisk reggae-inspireret nummer fra bandet femte album, "Houses of the Holy" fra 1975. Led Zeppelin var andet end rock, blues og folk.

Kashmir


Sangen, der har lagt navn til et af Danmarks største rockbands – der inden da i øvrigt hed Nirvana – skal vi naturligvis også have med. Den symfoniske rockballade med blæsere og strygere stammer fra Led Zeppelins sjette album, "Physical Graffiti" fra 1975.

 


ANNONCE