GAFFA varmer op til, at The Rolling Stones indtager Orange Scene i aften
Det er en næsten urimelig opgave at koge The Rolling Stones' bagkatalog ned til 10 træfsikre hits. Ikke desto mindre gør GAFFA forsøget og bringer her 10 klassikere, som vi ikke kan komme uden om, og som vi krydser fingre for bliver luftet til aftenens længeventede koncert.
Det siger naturligvis sig selv, at der derfor er mange fantastiske sange, der er blevet udeladt. Føl dig fri til at kommentere med et YouTube-link til dine favoritter.
(Can't Get No) Satisfaction (1965)
Det er sikkert som amen i kirken, at Keith & co. hiver "Satisfaction" ud af ærmet. Legenden vil, at Richards vågnede en nat med en ide til et guitarriff, der skulle have samme funktion som blæserne i en Otis Redding-sang. Han optog straks ideen på en båndoptager og lagde sig til at sove. Næste morgen havde han selvfølgelig glemt alt om det. Lige indtil han trykkede "play" og hørte et af guitarrockens mest ikoniske riffs.
Paint It Black (1966)
Fulgte man med på Kanal Aalborg i de tidlige 90'ere, husker man måske tv-serien "Platoon B". Åbningssekvensen til hvert afsnit af denne Vietnamkrigsserien blev akkompagneret af "Paint It Black". Hvor figurerne og deres oplevelser i serien fortoner sig i glemslen, sidder Brian Jones' sitar-riff stadig friskt fast i bevidstheden.
Under My Thumb (1966)
Danske Kira har også lavet en version af denne tidlige Stones-klassiker. Der er noget nærmest perverteret masochistisk over magtforholdet i sangens beskrevne kærlighedsforhold. Hun plejede at tryne ham, og nu er bordet vendt, og han troner over hende. Det er vel ikke for ingen grund, at man låste sine døtre inde i 60'erne, når The Stones gæstede byen.
Ruby Tuesday (1967)
Keith Richard har udtalt om de sange, som The Rolling Stones skrev i midt-60'erne, at "det er nogle løjerlige sigøjner-melodier, vi lavede dengang." Dette nummer er pop-melankoli, når det er allerbedst.
Let's Spend The Night Together (1967)
David Bowie lavede et fermt cover af denne klassisker i 1973. Han gav den en kærlig dosis glam, men tabte ikke den ungdomsliderlighed, originalen besidder. Mon ikke adskillige kække drenge vil prøve lykken med kærlighedsguden under denne sang.
Jumping Jack Flash (1968)
En af rockhistoriens mest elskede åbningslinjer: "I was born in a crossfire hurricane." Det bliver næppe mere macho end at blive sat i verden, mens naturkræfterne raser.
You Got The Silver (1969)
Vi må ikke glemme Keith Richards. På næsten hver Stones-album har guitaristen en sang eller to. Nogle gange er det næsten hans sang, der er det bedste nummer på albummet. "Let It Bleed" er ubenægteligt en sand rockklassiker med en række af gruppens største hits. Keiths lille kærlighedsode er dog stadig noget helt særligt og måske bare lige én tand bedre.
Wild Horses (1971)
Kærligheden får et nøk opad. "Wild horses couldn't drag me away," synger Jagger i omkvædet og minder os om, hvordan det måske altid gør ondt, hvor kærligheden brænder, men det i sig selv ikke er grund nok til at give op.
Tumbling Dice (1972)
Det siges, at Keith Richards ikke igen har kunnet genskabe det magiske guitarriff, der indleder denne klassiker fra Stones' skatteeksil i Frankrig i sommeren 1972, præcis, som det lyder på indspilningen. Måske man ikke kan genskabe alt, der sker i en brandert i bunden af en lunken kælder, men "Tumbling Dice" begejstrer stadig.
It's Only Rock'n'roll (But I Like It) (1974)
Seriøst. Har vi brug for en undskyldning for at slå en knytnæve mod brystkassen og erklære vores kærlighed til rockmusikken? The Rolling Stones hjælper os i hvert fald på vej, hvis hænderne tøver lidt, og istemmer en solidaritetserklæring, der kan mærkes helt ind i rockhjertet.
