x

Scandinavia Reggae Festival offentliggør fuldt line-up

Scandinavia Reggae Festival offentliggør fuldt line-up

Scandinavia Reggae Festival tilføjer otte artister til deres program og er således færdige med årets lineup. De otte kunstnere er: Sister Nancy (JA), Slag Från Hjärtat (SWE), Fastpoholmen (DK/SWE), Ham Der Hasse (DK), Gilli & Ragga Pack Band (DK), Serengeti & Empress Union Band (SWE), Nico D & Global Citizenz Band (NO) og Amsie Brown & King Fari Band (SWE). 

Sister Nancy er et af de mest kendte navne fra 80'ernes dancehall-æra. Hendes mest populære nummer må vel være reggae-klassikeren "Bam Bam", der sidenhen er blevet remixet utallige gange – senest har den været i hænderne på Stylo G. Slag Från Hjärtat er et 9-mand stort reggae-orkester fra Stockholm, der i år kan fejre deres ti-års jubilæum. De har gennem tiden opbygget en kæmpe fanskare i Sverige på baggrund af deres fængende tekster, deres tunge roots-lyd og ikke mindst deres energiske liveshows.

Aalborgensiske Ham Der Hasse (billedet) er en af de mest interessante nye dancehall-artister på Skandinaviens digitale dancehall-scene. Han udgav for nyligt sin debut-eo "Den Der Ep", som er indspillet og mixet af Firehouse i deres Ghetto Palace i København.

Du kan læse mere om de resterende kunstnere samt årets spilleplan på festivalens hjemmeside her.

Scandinavia Reggae Festival afvikles som skrevet i weekenden d. 29. – 30. august på Refshaleøen i København. Programmet omfatter blandt andet Alpha Blondy, Busy Signal, Tanya Stephens, Chronixx, Anthony B, Klumben & Raske Penge, Donkey Sound Band ft. Wafande, Kaka, Pharfar, fresh-I & Dean Thompson, Bikstok Røgsystem og mange flere.

Billetter er i salg og kan skaffes via GAFFA Live

Du kan se Ham Der Hasse med "Ungdommelig Fysik" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA