x

Ny video: Miley danser med kvindeglad Pharrell

Ny video: Miley danser med kvindeglad Pharrell

Pharrell er klar med endnu et nummer fra hans roste album "G I R L" fra i år. Det drejer sig om nummeret "Come Get It Bae feat. Miley Cyrus", og ja, Cyrus medvirker skam da også i musikvideoen. Du kan se den her forneden.

"Beauty has no expiration date" står der med rød skrift i begyndelsen af musikvideoen, og som den tidligere musikvideo til albummets åbningsnummer, "Marilyn Monroe", synes "Come Get It Bae" da også at være en hyldest til kvinden. Pharrell kigger i hvert fald opmærksomt til i rollen som fotograf, mens adskillige smukke kvinder poserer for ham. Skandaleprinsessen Miley Cyrus giver også en cameo - hun beholder dog tøjet på og twerker ikke.

GAFFAs Sohail Hassan dansede begejstret med på tonerne fra "G I R L" og kvitterede med seks stjerner. I sin anmeldelse skrev han følgende om "Marilyn Monroe": "Hans nye album, der er en hyldest til kvinder over hele verden, hvis man skulle være i tvivl om hans standpunkt over for det fagre køn, åbner med nummeret Marilyn Monroe, der en konge værdig har strygere komponeret af selveste Hans Zimmer og et beat, som ville gøre Michael Jackson en ære. Lyden minder ikke så lidt om Daft Punks, da det er de samme folk, som står bag. Det er funky. Det er frisk. Det er Pharrell, som vi elsker ham."

Se "Come Get It Bae feat. Miley Cyrus" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA