x

En rigtig badass rapper gæster Danmark

En rigtig badass rapper gæster Danmark

Han er ung, anmelderrostv og fremadstormende. Den amerikanske rapper Joey Bada$$ vender tilbage til København for at sætte gang i Pumpehuset med oldschool hiphop og solidt rimflow fredag den 5. december.

Joey Bada$$ blev spået sit gennembrud i 2013 af GAFFA. Her beskrev vi medlemmet af den unge hiphopgruppe Pro Era, der er blevet kaldt for New Yorks modstykke til Odd Future, som ren east coast-rap.

Brooklyn-rapperen har udgivet tre mixtapes i eget navn, hvoraf især "1999", som han udgav som kun 17-årig, har fået mange roser med på vejen. Hans tilbagelænede og selvsikre flow trækker referencer til forbilledet Nas. Gennem de sidste år har protegéen fra Brooklyn arbejdet sammen med navne som Mac Miller, Big K.R.I.T., A$AP Rocky, Kendrick Lamar og Danny Brown.

Lige nu arbejder Joey Bada$$ på sit første studiealbum 'BA.Da.$$', der udkommer senere på året. I 2013 spillede han på Roskilde Festival. GAFFAs læsere kvitterede med seks stjerner, mens GAFFAs anmelder Kristian Alsing nøjedes med tre stjerner og opsummerede: "En lidt sløv start fra stortalentet blev vendt om til en stærk afslutning."

Billetsalget begynder fredag den 15. august, og billetter kan skaffes via Billetnet.dk

Her er det "95 'till Infinity": 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA