x

Fotoserie: Se Copenhagen Drummers gennem ild og vand

Fotoserie: Se Copenhagen Drummers gennem ild og vand

Trommekvartetten Copenhagen Drummers fik deres gennembrud, da de i 2010 vandt DR's talentprogram Talent 2010 med et show, der indbefattede vand, stiger, ild og skraldespande. Sidste år var de en del af Emmelie de Forests Eurovision-vindershow i både Danmark og den internationale finale i Malmö, og for tiden er de på en kort Danmarksturné.

I aftes optrådte de i Hermans i Tivoli Friheden i Aarhus, og GAFFAs prisvindende fotograf Morten Rygaard har taget en flot fotoserie af Copenhagen Drummers' imponerende show, hvor de i bogstaveligste forstand går gennem ild og vand og slår på alt, hvad der kan slås på – blandt andet de nævnte skraldespande.

Se alle billederne her.

Copenhagen Drummers kan i 2014 også opleves i Skive Teater 8. november, hvor der i skrivende stund kun er ganske få billetter tilbage. Find billetter her.

Copenhagen Drummers blev dannet, da medlemmerne var konstabler i Den Kongelige Livgardes Tamburkorps. De har spillet mere end 400 shows i ind- og udland (Frankrig, Tyskland, Indien, Sverige, Norge, Rusland, Hviderusland, Tyrkiet, Thailand med flere) og optrådt på konferencer på landets største virksomheder såsom Mærsk, Grundfos, Novo Nordisk, Dong Energi, Lego med flere.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA