Nyhed

Danish Music Awards: Og vinderne er…

De prestigefulde musikpriser er netop uddelt ved et stort anlagt show i Forum

Se masser af billeder fra showet her

Se billeder af alle de festklædte gæster på den røde løber her

Danish Music Awards er netop blevet uddelt i Forum i København, og årets store vinder var albumdebutanten MØ, som modtog fire priser, nærmere betegnet i kategorierne Årets Danske Udgivelse, Årets Danske Solist, Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Musikvideo.


Det blev også til to priser hver til popcharmetrolden Christopher og syrerockerne Spids Nøgenhat, der modtog henholdsvis priserne Årets Danske Popudgivelse og Årets Publikumspris samt Årets Danske Live-Navn og Årets Danske Rockudgivelse.

Danish Music Awards Ærespris gik i år til 30 års-livejubilarne D-A-D, der også optrådte live ved showet. Læs juryens begrundelse for at tildele Jesper Binzer & Co. prisen nedenfor.

I langt de fleste kategorier er det det såkaldte DMA-Akademi bestående af markante aktører fra musikbranchen, der udpeger nominerede og vindere. Der blev i alt uddelt 19 priser ved DMA 2014. Heraf blev otte af priserne tidligere på aftenen uddelt ved en branchemiddag.


Danish Music Awards er arrangeret i samarbejde mellem IFPI, Koda og TV 2.

Ved showet var der liveoptrædener med Lukas Graham, Hedegaard, Brandon Beal, Christopher, Medina, Lars H.U.G., MØ, De Eneste To, D-A-D, Ukendt Kunstner, S!vas, Julias Moon, TopGunn og Burhan G.

Læs en længere reportage fra showet og se masser af billeder meget snart.


 

Vinderne ved Danish Music Awards 2014:

Årets Danske Udgivelse:


MØ – No Mythologies To Follow (Sony)

Årets Danske Gruppe:

Ukendt Kunstner (Forbandet Ungdom)


Årets Danske Solist:

MØ (Sony)

Årets Danske Hit:


Medina – Jalousi (Labelmade/A:larm/Universal)

Årets Nye Danske Navn:

MØ (Sony)


Årets Danske Sangskriver - Koda-Prisen:

Rasmus Seebach, Nicolai Seebach og Lars Ankerstjerne for "Ingen Kan Love Dig I Morgen" med Rasmus Seebach (ArtPeople)

Årets Danske Popudgivelse:


Christopher – Told You So (Warner)

Årets Danske Live Navn:

Spids Nøgenhat (Bad Afro Records)


Årets Publikumspris:

Christopher (Warner)

Årets Idé:


Musikstarter – Nephew (Copenhagen Records/Universal)

Danish Music Awards Ærespris

D-A-D (Mermaid Records)


 

Følgende priser blev uddelt ved en branchemiddag inden tv-showet:

Årets Danske Producer:


Hedegaard for "Happy Home" med Hedegaard (Copenhagen Records/Universal)

Årets Danske Rockudgivelse:

Spids Nøgenhat – Kommer Med Fred (Bad Afro Records)


Årets Danske Urbanudgivelse:

S!vas – D.A.U.D.A (Forbandet Ungdom)

Årets Danske Voxpopudgivelse:


Michael Falch – Sommeren Kom Ny Tilbage (A:larm/Universal)

Årets Danske Club Navn:

Brandon Beal (feat. Christopher) – Twerk It Like Miley (Universal)


Årets Danske Musikvideo:

MØ - Walk This Way (Sony). Instrueret af Emile Rafael / Produceret af Caviar

Årets Internationale Udgivelse:


Pharrell Williams – GIRL (Sony)

Årets Internationale Hit:

Pharrell Williams – Happy (Sony)


Vi kan desuden oplyse, at den såkaldte Danish Music Awards Blues-pris blev uddelt allerede 24. september på Copenhagen Blues Festival til Thorbjørn Risager & The Black Tornado for albummet "Too Many Roads".

 

Branchens begrundelse for tildeling af Danish Music Awards Ærespris til D-A-D:


"Som samfund bliver vi inspireret af dygtige mennesker med store ambitioner. Også inden for musikken. Modtagerne af årets Ærespris har altid turde at plante et flag, hvor ingen andre har gjort det. Både med deres sange, med deres sound og med deres sceneshow. Og derfor har de gennem 30 år vadet i respekt på tværs af generationer. Det er mørkt udenfor, men det her band fortsætter med at lyse Danmark op. Selvfølgelig går Danish Music Awards Ærespris 2014 til D-A-D."

 

DMA-Akademiet bestod i 2014 af:


Jules Wolfson

Chief 1

Marie Key (sidste års store vinder)


Michael Bundesen (sidste års modtager af Æresprisen)

Hanne Boel

Poul Bruun


Bryan Rice

Lars Top-Galia

Louise Alenius


Kenneth Bager

Søren Rasted

Lea Apollo – We Do Management


Sarah Sølvsteen – Skandinavian

Henrik Daldorph – Sony Music

Torben Ravn – Copenhagen Records


Jan Degner – ArtPeople

Søren Krogh Thompson – Playground

Kristoffer Rom - Tambourhinoceros


Jan-Erik Stig – Warner

Eik Frederiksen – Sony

Konrad Jahn – Universal


Thomas Børresen – LabelMade

Keld Lybecker – disco:wax

Michael Wermuth – Warner


Christian Møller - Tigerspring

Jesper Kemp – Beatbox Booking

Jesper Majdall – Volcano


Giovanni Gambino – PDH

Se masser af billeder fra showet her

Se billeder af alle de festklædte gæster på den røde løber her


ANNONCE