Nyhed

Mando Diao høster priser hinsidan

De svenske garagerockere og nu prisvindere spiller på Rust i marts

Svenske Mando Diao er kommet flot ind i 2007, og har i løbet af januar måned høstet priser ved årets svenske P3 Guld, der blev afholdt i Göteborg den 20. januar, og igen i går i Stockholm ved Grammisgalan 2007, det svenske svar på DMA.

Priserne kommer efter, at Mando Diao i lørdags oplevede en grim ulykke under en koncert i den svenske by Umeå fra tætteste hold. Som GAFFA.dk skrev i søndags, brød et gulv sammen, hvilket resulterede i, at 25 tilskuere, efter at være faldet ca. to meter, blev kørt på hospitalet. Ingen kom heldigvis alvorligt til skade.

Mando Diao, der endnu forholdsvis ukendte herhjemme, løb ved P3 Guld med priserne for Årets Liveband og Årets Sang for "Long Before Rock’n’Roll". Ved gårsdagens Grammisgala kunne Mando Diao tage prisen med hjem for "Årets Rockgruppe".


Meget tyder altså på at svenskerne kan spille live og er værd at tjekke ud, når de den 1. marts spiller på Rust i København.

Se det svenske P3 Guld inklusive optræden fra Mando Diao


Mando Diao på Myspace

ANNONCE