x

Guide: Her er weekendens bedste fester

Guide: Her er weekendens bedste fester

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

Ødelagte computerspil og kage

Klubben med lerfødderne er tilbage på Kulturmaskinen i Odense med besøg fra det tyske darkwave- og goth-band Diary of Dreams og koncert med Ras Bolding plus Kvartermesteren, Christoffer Bagge og Tonje Terese (forvent synth, ødelagte computerspil, håndspillet Commodore 64, bas, lyspedaler og trefarvet lasershow). Grayskull, Sue She, Tonje Terese og Ras Bolding dj'er og der er gratis Golemkage. Billet i forsalg her.

Hvad: Klub Golem: Diary of Dreams
Hvor: Kulturmaskinen, Odense
Hvornår: Fredag 28. november kl. 20 til 02
Hvordan: Facebook-link


Stort besøg på Boxen

Fredag gæster det britiske stornavn James Ruskin Boxen med lokal support fra Kasper Melchior, Hnenrik Krog og Aerostat på mainfloor. Lowris og Martinez huserer i kælderen (et superhold).

Hvad: Korridor 12 præsenterer James Ruskin
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K.
Hvornår: Fredag fra kl. 23
Hvordan: Facebook-link 


Endelig slut med overskæg!
Jaja, det er en god sag, alt det der movember-halløj, men overskæg… Well, der er rigeligt med maskulint ansigtshår i bybilledet IMO, så det bliver rart at træde ind i december. Mange steder blev movember kickstartet med en fest, og så skal den selvfølgelig også afsluttes med én. I Aarhus sker det på legendariske Cafe Paradis med det store Movember Gala Parté.

Blandt aftenens dj's er Zanjani, dj Stuf og Mikkel Sönnichsen. Månedens flotteste skæg kåres. Det samme gør månedens største movember-indsamling. Og vil man have en maskulin pause fra dansegulvet, er der dart, kort, rafle-spil samt fotografer, der står klar til at fange dit skæg i al dets pragt, inden det ryger. Arrangørerne opfordrer til, at man kommer i tøj, der passer til den anlagt skægstil.

Hvad: Movember Gala Perté
Hvor: Café Paradis, Paradisgade 9, Aarhus C.
Hvornår: Lørdag 21 til 05
Hvordan: Facebook-link


Fyldt aften på Boxen

Endnu en stor aften på Boxen: Lørdag gæstes det mørke mainfloor af tyske dj Koze samt Sexy Lazer. Den skønne duo Mashti og Jean von Baden holder det kærlig i den røde kælder, og løjerne sparkes tidligt og festligt i gang på White Box, hvor der fødselsdagsfestes med Daniel Cadmium Neumann, Christian Rau, Christian Hinz og Christian Sonne-Schmidt bag pulten.

Hvad: Dj Koze
Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54a, Kbh. K
Hvornår: Lørdag fra kl. 21
Hvordan: https://www.facebook.com/events/726370057455317/?ref_dashboard_filter=upcoming


Ind til benet på KB18



Lørdag holder den københavnske pladebutik Dorma 1-års fødselsdag på KB18 med visit fra amerikanske dj Bone, Trevor Deep jr. (fra Finland) og dj Almanzi bag pulten. Dj Bone spiller et 5 timer langt sæt dedikeret 100 procent til Detroit-techno og ægte dj-ekvilibrisme. Stå forrest hvis du savner at se den slags skills fremfor opklappede laptops 

Hvad: Dorma holder 1-års fødselsdag 

Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V
Hvornår: Lørdag kl. 23.55 til ud på morgenen
Hvordan: Facebook-link


Snavs på KB18

Snavs lagde sin debut-ep "808%" op til gratis download i april 2013. Siden er den blevet downloadet 100.000 gange (og streamet mere end 2 mio. gange på soundcloud). Han spiller på KB18 fredag aften, med support fra Zookeepers og Koldpik. Forvent hård trap og langsomt slæbende dunderbas.

Hvad: Snavs
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V
Hvornår: Fredag 28. november
Hvordan: https://billetto.dk/snavs


Har du en god fest, der skal med? Send den til [email protected]


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA