Nyhed

Se Pharrell og resten af N.E.R.D i ny SvampeBob Firkant-video

N.E.R.D dukker op efter fire års tavshed

Det er over fire år siden, at trioen N.E.R.D udgav deres fjerde studiealbum "Nothing". Nu har de lagt lyd til soundtracket for den nye animationsfilm om kultfiguren Svampebob-firkant under titlen "The SpongeBob Movie: Sponge Out Of Water". I et inferno af rytmiske blæser- og percussionfigurer, børnekor og en forførende melodi, springer de tre medlemmer Pharrell Williams, Chad Hugo og Shay Haley rundt i firkantede konturer. 

I et interview til Variety sammenligner Chad Hugo nummeret med The Beatles "Yellow Submarine", der var titelnummeret til deres animationsfilm af samme navn. "Vi forsøger ikke at tænke for meget i et tegnefilmsunivers, men i stedet at skabe en mere psykedelisk, ikke af denne verden-agtig ting" supplerer han.

Nummeret "Squeeze Me" kommer i kølvandet på Pharrell Williams' overvældende succes med nummeret "Happy", der er at finde på soundtracket til animationsfilmen "Grusomme mig 2".


Du kan se N.E.R.D fremføre nummeret som animerede menneskehybrider herunder:

ANNONCE