Nyhed

Too Young To Die udgiver ny video – se med her

Den energiske duo beder om tilgivelse på sin nye single Forgive This Boy

Den energiske danske duo Too Young To Die er nu klar med opfølgeren til deres første single "Patrick Swayze", der udkom i efteråret. Nummeret hedder "Forgive This Boy" og kan findes på duoens debut-ep "Goodbye Love". Sammen med den nye single udkommer også videoen til "Forgive This Boy", som følger forsanger Erwin Thomas' hvileløse vandring igennem Københavns gader.

"Sangen handler om en mand, der ønsker at være et godt menneske, men må sande, at idealet om at være god i højere grad gør ham skamfuld end lykkelig. Han er ikke et godt menneske, men heller ikke et dårligt et. Han er bare et menneske, som mennesker nu er. Sangen om tilgivelsen bliver derfor et forsøg på forløsning," udtaler duoen. 

Det lille orkester består af Troels Holdt, der har hittet herhjemme med duoen Nordstrøm, og Erwin Thomas, der har gjort sig bemærket på undergrundscener i henholdsvis New York og København. Efter ep'ens udgivelse er bandet blevet spillet på både P3 og P4, og de er for tiden i gang at skrive nye sange til en kommende udgivelse.


Du kan opleve Too Young To Die, når de spiller koncert på Rust den 27. marts i år, og indtil da kan du varme op med videoen "Forgive This Boy" her:

ANNONCE