Vi har mødt den engelske sanger og sangskriver
Ben Howard er svært optaget af sine hænder. Guitarspillet giver tydeligvis vabler og hård hud, så mens vi taler, er han travlt beskæftiget med at pille ved, undersøge og nærstudere sine hænder.
Det er da også netop de hænder, der er årsag til, at den 27-årige selvlærte guitarist fra London sidder på Frederiksberg og snart skal spille for et næsten udsolgt Falkoner Salen. De hænder, der i forening med en guitar har skabt foreløbig to ep'er og to album, som et stort publikum både i hjemlandet og resten af verden har taget godt imod.
Succesen er kommet, uden Ben Howard nogensinde har haft en stor, forkromet plan om, hvordan han skulle slå igennem:
– Der var ikke noget øjeblik, hvor jeg bare vidste, at jeg ville leve af at spille musik. Jeg har altid spillet guitar, men har holdt det for mig selv, siger han.
Han læste på universitet i et stykke tid, for "det gjorde alle andre jo i den alder, hvor du ikke har nogen anelse om, hvad du skal lave", men fandt ud af, at han ville noget andet med sit liv.
Berømte koncertsteder og Brit Awards
Stadig uden nogen konkret plan tog den ene dag den anden, og pludselig havde Ben Howard opnået sit første mål – at spille på det berømte koncertsted i London, Shepherd's Bush Empire. I 2013 kunne han tilmed gå hjem fra Brit Awards med to statuetter for henholdsvis Årets Gennembrud og Årets Mandlige Artist. Men de prestigefulde priser er ikke noget, han hidser sig op over:
– De betyder, at du var et sted på et tidspunkt, og at du er blevet anerkendt for noget. Men der er mange ting i livet, som er mere værdifulde end priser. Så måske sælger jeg dem bare på eBay en dag, hvis de er blevet mange penge værd, griner han.
Musikbranchen er fuld af skøre, gamle mennesker
Hvad fremtiden byder på for den spontane englænder, ved han ikke helt. Han forsøger at leve sit liv fra den ene dag til den anden, frem for at lave lange fremtidsplaner. Men musikken kommer han naturligvis ikke uden om:
– Jeg tror gerne, at jeg vil lave et album mere, for jeg har allerede nogle sange. Og så bare se hvor længe, det fortsætter. For musikindustrien er et spøjst sted, som er fuld af skøre, gamle mennesker. Nogle gange kan jeg se ideen med at være en del af den, og andre gange synes jeg, at den er fucked up, siger Ben Howard.
Den nærmeste fremtid er dog planlagt for ham – om han vil det eller ej. For helt frem til april 2015 er hans tour-kalender proppet med koncerter i blandt andet Europa, Australien og Nordamerika. Men Ben Howard er heldigvis vild med at turnélivet.
– Det giver én en fantastisk mulighed for at hænge ud med folk, du kan lide og samarbejde med folk, som inspirerer dig. I løbet af dagen snakker man om en masse interessante – og uinteressante – emner, og det er et privilegium at spille musikken foran en masse mennesker. Det er for eksempel vildt at spille her i Danmark, hvor jeg ikke kan sige et eneste ord på dansk, men det er fantastisk, at folk kender sangene.
Og så medfører livet på farten også et andet privilegium. For da jeg spørger Ben Howard, hvad det bedste ved hans job er, svarer han kækt og grinende:
– At jeg kan drikke rom og cola midt på dagen uden at have dårlig samvittighed over det.
Hvem: Benjamin John Howard er 27 år gammel og født i det vestlige London. Han udsendte sin debut ep i 2008, mens det første regulære album Every Kingdom udkom i 2011. Hans nyeste album I Forget Where We Were udkom i oktober 2014.
Hvad: – Min musik er ved at bevæge sig i en lidt mere alternativ retning end singer/songwriter-kategorien. De folk, der er omkring mig, skubber mig i forskellige retninger, og det er jeg glad for, fordi det er fedt at udforske nye lyde. Måske kan man kalde mig for en dynamisk singer/songwriter.
Hvor: – Jeg er født i London, men flyttede meget rundt med mine forældre. Vi boede blandt andet i Tyrkiet og på Bahamas. Min fars arbejde rykkede os rundt, og min mor havde simpelthen bare lyst til at bo interessante steder. Mine forældre introducerede mig til kunstnere som Simon and Garfunkel, Supertramp, Pink Floyd, Genesis og Bruce Springsteen.
