Vi har mødt sangskriveren, der har hjulpet Burhan G, Joey Moe, Rasmus Seebach og flere andre
Lars Ankerstjerne har haft en finger med i spillet, når det kommer til mange af de seneste års største pophits, og han var intet mindre end landets mest spillede komponist i 2013. Nu er han imidlertid ude med andet album i eget navn, For Os, men hvordan begyndte interessen for musik i virkeligheden for knægten med det gyldne touch?
– Så lang tid, jeg overhovedet kan huske, har jeg elsket musik. Jeg talte med min mor om det forleden, og hun sagde, at da jeg var ni, gik jeg rundt og sang ting, jeg selv fandt på, så det er startet ret tidligt. Jeg kan også huske, at pigerne gik ret meget op i musik i de små klasser i skolen, og de snakkede om alt muligt, jeg ikke kendte, så for at imponere dem, begyndte jeg bare selv at opfinde sange og navne på bands, der ikke eksisterede: "Nå, kender I ikke dem, de er ellers ret fede…", haha!
Interessen og kærligheden til musik blev ikke mindre, som årene gik, og i teenageårene blev den unge Ankerstjerne ramt af hiphoppen, og særligt én bestemt kunstner kom til at betyde meget:
– Hjemme i Hundige var 2pac en gud! Han var ligesom mere end bare musik, og vi var alle sammen meget fascinerede af ham. Han var sej og havde noget på hjerte, og sådan ville jeg også gerne selv være, fortæller Ankerstjerne, og heldigvis skulle der ikke gå længe, før han fik chancen for at prøve kræfter med selv at indspille musik.
– Jeg havde en kæreste, der havde været så sød at forære mig et gavekort til at komme i studiet med en professionel tekniker i Horsens. Det var noget, hun havde fundet gennem et dameblad, og det var altså virkelig sødt af hende. Jeg downloadede en stak instrumental-tracks til nogle Nas-numre på Napster, som jeg tog med om bord på toget til Horsens, hvor jeg indspillede nogle helt forfærdelige sange om, hvor mange damer, jeg scorede og den slags. Det lød helt ad helvede til, haha! Men ham gutten, der havde studiet, trykte så nogle cd'er med resultatet og tog et par billeder, og så var det ligesom det. Bagefter tog jeg rundt til alle mulige street wear-butikker, pladebutikker, radiostationer og biblioteker for at se, om ikke jeg kunne afsætte nogle af de her cd'er. Det gik ikke så godt…
Undergrundshiphop og Joey Moe
Alligevel skulle anstrengelserne vise sig at bære frugt, for i en af street wear-butikkerne var der en fyr, der kunne se potentialet i den unge rimsmed, og han præsenterede ham for den næsten dobbelt så gamle rapper Daniel, som han begyndte at lave musik med.
– Vi hang rigtig meget ud i undergrundshiphopmiljøet i København, og Daniel præsenterede mig for en masse spændende folk. Blandt andet indspillede vi nogle ting på engelsk i et studie på Amager.
Her præsenterede produceren Jakob, Ankerstjerne for en jævnaldrende knægt, der kunne synge, og som han mente havde noget af den samme energi som den yngste af de to rappere, han indspillede med.
– En dag præsenterede han mig for Joey Moe, for vi skulle jo have en, der kunne synge nogle catchy omkvæd på vores numre, og i starten kunne Joey og jeg simpelthen ikke holde hinanden ud. Det kom vi heldigvis over, og vi fandt ret hurtigt ud af, at vi ville det samme, så begyndte at skrive ting sammen, og endte selvfølgelig med at blive rigtig gode venner.
Sammen lavede de en demo med Joey, som endte hos drengene hos Nexus, som tog ham til sig og var klar til at køre ham i stilling som Danmarks nye popstjerne.
– Nexus-drengene havde deres eget writer crew, så det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle have været en del af det. Men der var Joey cool og sagde: "Jeg gider ikke, hvis ikke Anker skal være med", og så endte jeg med at være med til at lave halvdelen af numrene på pladen.
Én stor familie
På den måde havnede Ankerstjerne i miljøet i studiekomplekset på Njalsgade, hvor folk som Nexus, Copenhaniacs og brødrene Seebach skrev, komponerede og producerede. Her blev der hængt ud sammen og hygget på kryds og tværs, og man var heldigvis ikke bleg for at anbefale hinanden eller give opgaver videre.
– På et tidspunkt havnede der så mange opgaver på Nexus' bord, at de gav dem videre til andre. Blandt andet til Rasmus og Nicolai Seebach, som havde spurgt, om ikke jeg havde lyst til at skrive nogle ting sammen med dem. Så vi lavede alt muligt sjovt og underligt i den periode, alt fra filmmusik til børnesange. Det var en rigtig fedt læreperiode, og lige meget hvor underligt et projekt, det var, vi havde gang i, var det altid federe end at skulle arbejde i Telias kundeservice eller noget i den stil. Og så fandt Rasmus, Nicolai og jeg ud af, at vi kunne noget fedt sammen.
Efter flere år med opfordringer fra omverdenen besluttede Rasmus Seebach sig for at søsætte sin egen solokarriere og havde brug for lidt sparring til en sang. Resultatet blev Glad Igen, der hurtigt fik opmærksomheden rettet mod den unge sangskriver, og siden da har bolden rullet for Ankerstjerne.
– Jeg startede ud med at være sparringspartner på teksterne, men siden fandt jeg ud af, at jeg også kunne noget rent melodisk, og min rolle har efterhånden udviklet sig til sådan en idémand-executive producer-agtig én. Jeg synes, det er spændende at finde en lyd, og jeg synes, vokalproduktion er vildt interessant.
Ikke misundelig
Fra at være hardcore Tupac-fan og rapper, når han laver sine egne ting (tjek bare For Os-nummeret Li Som Pac, red.), har Ankerstjerne også for længst bevist, at han har flair for at lave popmusik i den blødere ende, og det har han det faktisk helt fint med, selvom han i de unge dage næppe havde regnet med, det var den vej, han skulle gå.
– Det var helt sikkert ikke min genre fra start, men nu elsker jeg virkelig alt det, jeg har lavet med Rasmus og Burhan, siger Ankerstjerne, der aldrig har haft lyst til at gemme en bestemt sang eller et særligt godt omkvæd til sig selv. I hvert fald ikke på det seneste.
– Haha, sådan er jeg holdt op med at have det for meget lang tid siden. For det første kan jeg godt lide at udfordre mig selv med at sige: "Jamen hvor god er du så, hvis ikke du kan lave noget, der er lige så godt til dig selv?" Hvis jeg ærgrer mig over ikke selv at have et hook eller noget andet, så må jeg jo bare lave noget andet fedt, men generelt tænker jeg i nogle helt andre baner, hvis jeg laver sange til Seebach eller Burhan, end hvis jeg skulle lave noget til mig selv. Så er det nogle andre ting, der giver mening. Det er meget forskellige universer, når det kommer til stykket, selvom nogle måske bare vil synes, det er flødepop det hele.
Fire favoritter fra Ankerstjerne:
– Det er vigtigt at påpege, at jeg jo ikke decideret har skrevet nogle sange til andre. Jeg har været med til at skrive dem og er kommet med idéer og indspark. Her er fire, jeg er særligt glad for.
Ingen Kan Love Dig I Morgen (Rasmus Seebach)
– Jeg elsker den sang! Den er så primitiv, men den er også universel, og hver gang jeg hører den, ser jeg mig og mine venner for mig. Der ligger noget ægte lykke gemt i det nummer, og jeg er helt vild med linjen: "Jeg synes, du hænger lidt med hovedet, var livet sværere, end du troede?"
Din For Evigt (Burhan G)
– Den sang kan jeg stadig godt blive lidt overvældet af. Den har noget magi og en fed åbning med ordene: "For det starter så uskyldigt, det er den samme gamle leg. Forbudte kys der bliver til kærtegn, og pludselig ligger du hos mig."
Karma (Burhan G og L.O.C.)
– Det er ikke højtravende poesi, men den er sjov, og jeg griner stadig, når jeg hører den. Burhans sidste plade er sådan en stor, blå melankolsk sag, men så er der denne her sang, der er en ren opturs-indsprøjtning.
Tusind Farver (Rasmus Seebach)
– Det er fandeme en god sang. Punktum.
