x

Spids Nøgenhat på turné

Spids Nøgenhat på turné

I september indtager det danske syreband Spids Nøgenhat de danske landeveje med en række koncerter i Danmarks større byer samt giver et besøg til Oslo Psych Fest.

Siden udgivelsen af "Kommer Med Fred" fra efteråret 2013 har der været fart på for Spids Nøgenhat, der blandt andet oplevede stor succes på Avalon-scenen på Roskilde Festival sidste år, efterfulgt af en udsolgt Danmarksturné. I november 2014 modtog de to Danish Music Awards for "Årets Danske Livenavn" og "Årets Danske Liveudgivelse".

Turnéplanen kan ses herunder:

19.09.15 - VoxHall, Aarhus

25.09.15 - Posten, Odense

26.09.15 - Studenterhuset, Aalborg

02.10.15 - Pumpehuset, København

10.10.15 – Oslo Psych Fest, Oslo

Foruden efterårsturnéen spiller Spids Nøgenhat i Tivoli den 1. maj, ligesom de står på plakaten til NorthSide i Aarhus og Tinderbox i Odense.

Forsalget til de danske koncerter starter i dag, og billetter kan findes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA