Nyhed

Månedens Demo live lige om hjørnet

Us With Millions og Ricko spiller i Lades Kælder 9. marts

På fredag den 9. marts er der igen en spændende dobbelt-koncert på Lades Kælder i København. Denne måneds demo er århusianske Us With Millions. Med kæmpe overskud og catchy sangskrivning spiller de sig ind i forlængelse af både Twilight Singers og Suede. Ringlende indie med et stænk af country.

Trioen har maser af lyd og idéer, og anmeldelsen af demoen sluttede af med ”Her er der fyldt til randen med en medrivende, elektrisk energi, der holdes igennem hele demoen, og jeg kan slet ikke vente på at høre mere”.

Support er denne måned Ricko fra Tønder. Personligt forventer jeg mig rigtig meget af denne koncert. En mand, der formår at samle tråde fra Bonnie ”Prince” Billy, Sol Invictus og Simon Finn. På skiftevis sønderjysk og dansk står ”Ricko’s stemme klippestærkt og solidt midt i lydbilledet og dominerer med sine historier om naturen, mennesket og mørket. Kun ledsaget af den akustiske guitar formår han at synge den danske råstyrke lige ind i hjertet”, som man kunne læse i anmeldelsen.


Først en inderlig, intim og stærk koncert, fulgt op af en udadvendt, medrivende og energisk ditto. Det bliver en god aften.

Us With Millions' MySpace-side


Rickos hjemmeside

ANNONCE