x

Jelling Musikfestival er klar med endeligt program

Jelling Musikfestival er klar med endeligt program

Med offentliggørelsen af danske Suspekt kan den 27. omgang af Jelling Musikfestival nu vise det endelige musikprogram frem.

Det er ikke første gang, at Suspekt spiller på Jelling Musikfestival. Tilbage i 2009 var Suspekt også på programmet, og i år indtager de så Teltscenen torsdag nat.

Suspekt udgav deres seneste album "V" i efteråret sidste år, og høstede hele fem stjerner hos GAFFAs anmelder Maria Therese Seefeldt Stæhr, der skrev: "Et af Suspekts varemærker er, at de gør (og siger) det, de har lyst til. Det resulterer blandt andet i sætninger, der kan få selv gadens rødder til at rødme, leveret med charme, der får pigerne til at dåne".

Med offentliggørelsen af Suspekt ser programmet for musikfestivalen i Jelling 2015 således ud:

Roxette (S), Dizzy Mizz Lizzy, Christopher, The Script (IRL), S!vas, The Minds of 99, De Eneste To, Lars H.U.G., Kim Larsen & Kjukken, Magtens Korridorer, Johnny Madsen, Poul Krebs, TopGunn, Medina, Djämes Braun, Vild $mith, Kesi, Texas (SCO), Rasmus Walter, Marie Key, Love Shop, Folkeklubben, Thomas Buttenschøn, Dana Fuchs (US), Barbara Moleko, Annika Aakjær, Sara Grabow, Carpark North, Julias Moon, The White Album, Gnags, Pretty Maids, Povl Dissing, Burnin Red Ivanhoe, Stig Møller Trio, Niels Skousen med band, Kongsted, Svenstrup & Vendelboe, ItaloBrothers (D), Pede B, Patrick Dorgan, Scarlet Pleasure, Ukendt Kunstner, Go Go Berlin, Sonja Hald, Darkness Falls, Lars Lilholt Band, TV-2, Suspekt og mange mange flere… 

Årets Jelling Musikfestival finder sted i pinsen den 21. -24. maj, og du kan købe din festivalbillet via GAFFA Live.

Varm op til årets Jelling Musikfestival med Suspekt og nummeret "S.U.S.P.E.K.T" fra deres seneste album "V" herunder:

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA