Efter Pharrell vs. Marvin Gaye: Her er ni andre plagiat-sager

I anledning af retssagen mod Robin Thicke, som ifølge soulstjernen Marvin Gayes tre børn skal have kopieret hans superhit "Got To Give It Up" fra 1977 med "Blurres Lines" fra 2013, har vi her samlet en række lignende tilfældige. Gaye-familien vandt, som man tidligere på ugen kunne læse på GAFFA.dk, retssagen mod Thicke. I de følgende eksempler er sagsanlæggerne dog ikke altid lykkes med at bevise, at de populære hits var plagiater af tidligere udgivelser. Lyt og vurder selv.

George Harrisons "My Sweet Lord" vs. The Chiffons' "He's So Fine"

Eks-beatlens superhit "My Sweet Lord" fra hans første soloudspil "All Things Must Pass" fra 1970 fik året efter sin udgivelse en hård medfart, idet den blev beskyldt for at være nærmest identisk med The Chiffons' "He's So Fine" fra 1958. Ifølge The Chiffons copyright-forpagter Bright Tunes, som sagtøgte Harrison, benytter sangenes omkvæd sig af den samme 5-3-2-nedgang i den samme skala og har ydermere begge tre ord i refrænet (hhv. my-sweet-lord og he's-so-fine). Retssagen stod på i ikke mindre end fem år, og Harrison blev til sidst, efter på ydmygende vis flere gange at have måttet spille sin sang i retten, dømt for "ubevidst at have kopieret The Chiffons melodi", idet han vedkendte sig at have kendt til sangen, før han skrev "My Sweet Lord".

My Sweet Lord:

He's So Fine:

The Strokes' "Last Night" vs. Tom Pettys "American Girl"

En kvik lytter bemærkede i 2001, at den guitarbårne intro med de insisterende trommer til The Strokes' populære "Last Night" fra debutalbummet samme år mindede lovlig meget om samme i  "American Girl" af Tom Petty and the Heartbreakers fra 1976. "The Strokes stjal "American Girl", udtalte Petty til Rolling Stones MAgazine - "og de har oven i købet indrømmet det." Hvor og hvornår denne indrømmelse skulle have fundet sted, ville Petty dog ikke ud med og undlod da også at lægge sag an mod de frejdige New Yorker-drenge. Som han sagde: "Der er nok retssager i USA, vi skal ikke også til at skændes over popsange."

Last Night:

American Girl:

The Verves "Bitter Sweet Symphony" vs. The Rolling Stones' "The Last Time"

Denne misere mellem The Verve og The Rolling Stones er et sigende eksempel på den fine linje mellem at være inspireret og at stjæle fra en anden kunstner. The Verve havde faktisk fået forhandlet sig frem til at måtte bruge "en bid" af violintemaet fra The Rolling Stones' "The Last Time", som den lyder på Andrew Oldman Orchestras indspilning fra 1965 til "Bitter Sweet Symphony" fra 1997. Men the Verves Richard Ashcroft havde tilsyneladende fortolket udtrykket "en bid" lidt for bredt, for ABKCO Records, som ejer rettighederne til The Rolling Stones' materiale fra 60'erne, sagsøgte bandet og vandt, hvorefter sangskriver-rettighederne blev tildelt Mick Jagger og Keith Richards.

Bitter Sweet Symphony:

The Last Time:

The Plack Eyed Peas' "My Humps" vs. Orrin Lynn Tollivers "I need a Freak"

I 2011 sagsøgte dj'en Orrin Lynn Tolliver sin ven James Mccant, i hvis studie han i 1983 havde indspillet singlen "I need a Freak" og fået fuld rettighed over hos management-bureauet BMI . Mccant begyndte ikke desto mindre at "låne" tracket ud til forskellige kunstnere, senest The Black Eyed Peas, som benyttede sig af en sampling af det på megahittet "My Humps". Tolliver vandt retssagen og blev tilkendt 1,2 millioner dollars.

My Humps:

I Need A Freak:

Coldplays "Viva La Vida" vs ...

Sjældent er en sang blevet udsat for så mange plagieringsbeskyldninger. Først i 2008, hvor et medlem af det amerikanske band Creaky Boards hævdede, at Coldplays forsanger Chris Martin til en af deres koncerter havde hørt og stjålet nummeret - siden senere samme år, hvor guitarist Joe Satriani sagsøgte bandet for at have stjålet det instrumentale tema fra hans sang "If I Could Fly" fra 2004 – og tabte. Sidst, men ikke mindst mente den engelske sanger og sangskriver Yusuf Islam - a.k.a. Cat Stevens - at "Viva La Vida" mindede temmelig meget om hans sang "Foreigner Suit" fra 1973, men undlod dog at lægge sag an. "Vi har ikke gjort noget forkert", har Chris Martin udtalt - "men "Viva La Vida" er tydeligvis en af vores bedste sange." 

Viva La Vida:

Foreigner Suit:

Will.i.am's "Lets Go" vs. Arty og Mat Zo's "Rebound"

Den amerikanske rapper, sangskriver og forsanger i Black Eyes Peas, Will.i.am. udgav i 2013 sit fjerde album "Willpower", hvis femte track, "Let's Go" ifølge dj'sne og producerne Arty og Mat Zo var et direkte ripoff af deres track "Rebound". Selvom det ikke er en sjældenhed, at popnumre gør brug af i forvejen kendte dance-tracks, er denne sag speciel, fordi Will.i.am. ikke havde gjort Arty og Mat Zo opmærksom på, at han ville bruge tracket, før det udkom. De to dj's er dog ikke bitre: "Vi vidste, at han var interesseret i nummeret, men vi er overraskede over, at han bruger det ud af det blå."

Let's Go:

Rebound:

Johnny Cashs "Folsom Prison Blues" vs. Gordon Jenkins' "Crescent City Blues"

Der er måske ikke mange, der ved det, men en af Cashs berømteste sange, "Folsom Prison Blues", er et plagiat af den to år tidligere udgivne "Crescent City Blues" af jazzmusiker Gordon Jenkins. Både melodi og tekst er den samme, bortset fra på enkelte steder, hvor Cash har farvet sangen i en mørkere retning. For eksempel hedder det i den oprindelige version i første vers "and i ain't been kissed since I don't know when", hvilket Cash ændrede til "and I ain't seen the sunshine..." Jenkins reagerede ikke ved udgivelsen af Cashs version, men da nummeret viste sig at blive et hit, sagsøgte han ham for 75.000 dollars og vandt. Cash fraskrev sig ikke ansvaret for at have plagieret Jenkins' oprindelige track, men forsvarede sig med, at han ved indspilningen ikke havde nogen idé om, at hans musik ville opnå den popularitet, den gjorde, og at han derfor ikke havde set noget problem i at gengive sangen.

Folsom Prison Blues:

Crescent City Blues:

The Beatles' "Come Together" vs. Chuck Berrys "You Cant Catch Me"

Mange vil være uenige, men Beatles-klassikeren "Come Together" skal ifølge Big Seven Music Corp, som udgav Chuck Berrys "You Can't Catch Me" have kopieret ikke kun dennes melodi, men også dele af teksten. The Beatles havde ellers sørget for ved indspilningen at sænke sangens tempo og tilføjet et nyt bas-riff. Ironisk nok publicerede Big Seven Music Corp senere et album med materiale af Lennon, hvorefter beatlen sagsøgte og vandt 84.000 dollars.

Come Together:

You Can't Catch Me:

Radioheads "Creep" vs. The Hollies' "The Air That I Breath"

Radioheads hittede i 1992 med "Creep", som var tydeligt inspireret af Albert Hammond og Mike Hazlewoods "The Air That I Breathe" fra 1974. Åbenbart så inspireret, at de de to mænd bag den oprindelige sang så grund til at sagsøge Radiohead, som blev tvunget til efterfølgende at dele licensafgifterne med dem samt at kreditere dem som co-writers af "Creep".

Creep:

The Air That I Breathe: