Nyhed

Jay Z og Spotify var tæt på samarbejde – forhandlinger brød sammen

De to parter forhandlede, inden Jay-Z opkøbte musiktjenesten Tidal

Et samarbejde mellem superstjernen Jay-Z og den svenske musiktjeneste Spotify var lige ved at blive til virkelighed. Ifølge nyhedsmediet Financial Times foregik der nemlig intense forhandlinger mellem parterne, inden Jay-Z købte Aspiro, som ejer musiktjenesten Tidal. 

Jay-Z skulle angiveligt have ønsket et "eksklusivt samarbejde" med Spotify, men eftersom de to parter lå ekstremt langt fra hinanden rent økonomisk, brød forhandlingerne sammen. Spotify skulle også være blot én ud af mange tjenester, som rapstjernen forsøgte at forhandle med, inden han købte Tidal. 

I forrige uge kom nyheden om, at flere verdenstjerner har indgået et samarbejde med Jay-Z om Tidal. Nyheden blev præsenteret på en stor pressekonference, hvor blandt andre Madonna, Rihanna og Kanye West medvirkede. 


 

ANNONCE