x

Goth metal-legender besøger Pumpehuset

Goth metal-legender besøger Pumpehuset

Den 17. oktober lægger britiske Paradise Lost vejen forbi Pumpehuset i København.

Gruppen blev dannet tilbage i 1988 i Halifax i England, hvor de udgav tre demobånd "Paradise Lost", "Frozen Illusion" og "Plains of Desultation", som førte til en pladekontrakt med Peacevill Records i 1989. Året efter i 1990 var de så klar med deres debutplade, "Lost Paradise", og med jævne udskift af pladeselskaber igennem tiden er det alligevel blevet til yderligere 12 studiealbum, fire live-indspilninger, syv opsamlingsplader og 20 singles. I næste måned er de så klar med deres 14. studiealbum, der får titlen "The Plague Within".

Deres enorme bagkatalog har da også gjort dem til nogle af pionerene inden for genren, og deres 1991-udgivelse, "Gothic", anses ligefrem for at være grundstenen i den gotiske metalgenre.

Billetsalget starter i morgen klokken 10 og kan købes her  og følg bandet på deres facebookside.  

I mellemtiden kan du jo komme i stemning med "Honesty in Death" fra deres seneste plade "Tragic Idol":

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA